
Erhvervssygdomsudvalget, der har til opgave, efter forhandling med arbejdsskadestyrelsen, at fastlægge hvilke sygdomme, der opfylder betingelserne for at kunne betegnes som erhvervssygdomme, besluttede på et møde den 26. september at indstille flere af de forelagte museskade-sager til anerkendelse.
I teknikernes fagforening, Teknisk Landsforbund, kalder formand Gita Grüning afgørelsen ?en sejr til fornuften?.
- Vi har forfulgt dette problem, siden vi for 16 år siden blev opmærksomme på, at nogle af vore medlemmer blev syge af det intensive og præcisionskrævende arbejde med computer og mus. Jeg ser dagens afgørelse som en sejr for fornuften, for det er indlysende, at det ensidigt gentagede arbejde skader kroppen når arbejdet udføres i op til 20-30 timer ugentligt. Samtidig ved vi fra den store NUDATA-undersøgelse, at den stress der ofte er knyttet til det intensive computerarbejde øger risikoen for at pådrage sig en museskade, siger hun.
Gita Grüning er ikke tvivl om, at dagens afgørelse i Erhvervssygdomsudvalget vil få stor betydning for den fremtidige anerkendelse af museskader:
- Som jeg ser det, er dette et første skridt på vejen til en generel anerkendelse af museskader som en erhvervssygdom.
(Foto: Robert Grubba)
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.