SPIDSEN: - Det er et samfundsmæssigt problem, at de folkevalgte politikere mangler indsigt i praktisk ledelse. Paul Hegedahl skriver om et måske overset dilemma
Af Paul Hegedahl
I kølvandet på Kommunalreformen er der mange drøftelser om, hvordan de nye storkommuner skal ledes. I kommunerne findes to forskellige former for ledelse: Den politiske ledelse og den administrative ledelse. I de tidligere, mindre kommuner oplevede de offentlige ledere ofte deres råderum og handlemuligheder begrænset - med negative konsekvenser for nytænkning, rationel administration og forfladiget ansvar.
Efter kommunalreformen er billedet ved at ændre sig. Der er tendens til, at politikerne har fjernet sig fra borgerne og støtter sig meget til embedsmændene. Det gør det vanskeligt at skille politik og administration ad. Set fra en almindelig borgers side er der tydelige tegn på, at det er et voksende dilemma.
Det må fastholdes, at det er de folkevalgte politikere, der træffer de overordnede politiske beslutninger og står til regnskab for vælgerne. Politikernes rolle er en balance mellem overordnede beslutninger og inddragelse i konsekvenserne, når de administrative ledere skal omsætte de overordnede målsætninger til konkret serviceproduktion.
Politikerne må også se i øjnene, at mængden af henvendelser og kritik fra borgerne fremover ikke bliver mindre. Der er en verden til forskel mellem en selskabsbestyrelse i den private sektor og kommunalbestyrelsen i en kommune – uanset størrelsen. Selv om politikerne har drømt om en måske mere overordnet position, bliver kravene til dem endnu større. Der er eksempler på, at borgmestre og udvalgsformænd i forholdet til borgerne har skubbet embedsmændene i forgrunden, når konsekvenserne måske ikke har været så behagelige – eller at politikerne ikke selv har været dybt nok inde i sagerne.
Når politikerne abdicerer
Der er hermed en åbenlys fare for og eksempler på, at de øverste embedsmænd begynder at politisere og gennem sagsfremlægningen i udvalg og lignende kan påvirke afgørelserne i retning af, hvad de mener, der er den bedste beslutning. Det bliver så meget mere fristende og måske nemmere for dem, efterhånden som de på grund af det store tilbud om uddannelser på højt kvalitetsniveau er væsentlig bedre uddannede end det store flertal af politikere. For manges vedkommende endnu uddannelser, der er baseret på forsøgene på at overtage ledelsesmetoderne fra den private sektor, bl.a. New Public Management, som nu viser sine mangler. Problemet eksisterer i dag – ikke mange har lyst til at tale åbent om det.
Man ser også borgmestre indgå i uheldige alliancer med nogle af de øverste administrative ledere, så der sænker sig et jerntæppe mellem borgmester/administration og de øvrige politikeres mulighed for indflydelse på beslutningerne.
Måske er det netop politikernes manglende ledelsesbaggrund, der er det store problem.
Det er et samfundsmæssigt problem, at de folkevalgte politikere mangler indsigt i praktisk ledelse. Det kan komme til udtryk på to måder: Enten ’abdicerer’ borgmesteren/kommunalpolitikerne mere eller mindre bevidst og lader embedsmændene sætte dagsordenen på mange, ofte uigennemskuelige måder, eller de indfører tæt kontrol. Det er særdeles menneskeligt, at jo ringere rustet man selv er som leder, jo mere kontrol og bureaukrati ønsker man for at kunne føle sig tryg.
Brug for indsigt og balanceevne
Der er virkelig brug for indsigt og balanceevne for de politiske ledere, så de både kan anvende de dygtige administrative ledere til samfundets bedste og selv have det reelle ansvar på basis af lige så reel viden. Der skal måske også gives tid og mulighed for, at politikerne får en relevant indsigt i ledelse.
Det er klart, at der er en gråzone. Politikeres eller borgeres uenighed med administrative ledere kan nemt blive betegnet som politisering fra administrationens side. Derfor er omhyggelig vurdering nødvendig. Disse betragtninger skal ikke opfattes generaliserende. De handler om indtil nu få tilfælde, som det imidlertid er vigtigt at være opmærksom på.
Borgerne har krav på at være sikre på, at politikerne ikke skyder et lag administrative ledere ind mellem sig og borgerne. Politikerne vælges til at tage oplyste beslutninger. De ansætter dygtige administrative ledere til at hjælpe sig og til at yde service til borgerne – ikke til at være en del af ledelsen uden ansvar.
I kølvandet på Kommunalreformen er der mange drøftelser om, hvordan de nye storkommuner skal ledes. I kommunerne findes to forskellige former for ledelse: Den politiske ledelse og den administrative ledelse. I de tidligere, mindre kommuner oplevede de offentlige ledere ofte deres råderum og handlemuligheder begrænset - med negative konsekvenser for nytænkning, rationel administration og forfladiget ansvar.
Efter kommunalreformen er billedet ved at ændre sig. Der er tendens til, at politikerne har fjernet sig fra borgerne og støtter sig meget til embedsmændene. Det gør det vanskeligt at skille politik og administration ad. Set fra en almindelig borgers side er der tydelige tegn på, at det er et voksende dilemma.
Det må fastholdes, at det er de folkevalgte politikere, der træffer de overordnede politiske beslutninger og står til regnskab for vælgerne. Politikernes rolle er en balance mellem overordnede beslutninger og inddragelse i konsekvenserne, når de administrative ledere skal omsætte de overordnede målsætninger til konkret serviceproduktion.
Politikerne må også se i øjnene, at mængden af henvendelser og kritik fra borgerne fremover ikke bliver mindre. Der er en verden til forskel mellem en selskabsbestyrelse i den private sektor og kommunalbestyrelsen i en kommune – uanset størrelsen. Selv om politikerne har drømt om en måske mere overordnet position, bliver kravene til dem endnu større. Der er eksempler på, at borgmestre og udvalgsformænd i forholdet til borgerne har skubbet embedsmændene i forgrunden, når konsekvenserne måske ikke har været så behagelige – eller at politikerne ikke selv har været dybt nok inde i sagerne.
Når politikerne abdicerer
Der er hermed en åbenlys fare for og eksempler på, at de øverste embedsmænd begynder at politisere og gennem sagsfremlægningen i udvalg og lignende kan påvirke afgørelserne i retning af, hvad de mener, der er den bedste beslutning. Det bliver så meget mere fristende og måske nemmere for dem, efterhånden som de på grund af det store tilbud om uddannelser på højt kvalitetsniveau er væsentlig bedre uddannede end det store flertal af politikere. For manges vedkommende endnu uddannelser, der er baseret på forsøgene på at overtage ledelsesmetoderne fra den private sektor, bl.a. New Public Management, som nu viser sine mangler. Problemet eksisterer i dag – ikke mange har lyst til at tale åbent om det.
Man ser også borgmestre indgå i uheldige alliancer med nogle af de øverste administrative ledere, så der sænker sig et jerntæppe mellem borgmester/administration og de øvrige politikeres mulighed for indflydelse på beslutningerne.
Måske er det netop politikernes manglende ledelsesbaggrund, der er det store problem.
Det er et samfundsmæssigt problem, at de folkevalgte politikere mangler indsigt i praktisk ledelse. Det kan komme til udtryk på to måder: Enten ’abdicerer’ borgmesteren/kommunalpolitikerne mere eller mindre bevidst og lader embedsmændene sætte dagsordenen på mange, ofte uigennemskuelige måder, eller de indfører tæt kontrol. Det er særdeles menneskeligt, at jo ringere rustet man selv er som leder, jo mere kontrol og bureaukrati ønsker man for at kunne føle sig tryg.
Brug for indsigt og balanceevne
Der er virkelig brug for indsigt og balanceevne for de politiske ledere, så de både kan anvende de dygtige administrative ledere til samfundets bedste og selv have det reelle ansvar på basis af lige så reel viden. Der skal måske også gives tid og mulighed for, at politikerne får en relevant indsigt i ledelse.
Det er klart, at der er en gråzone. Politikeres eller borgeres uenighed med administrative ledere kan nemt blive betegnet som politisering fra administrationens side. Derfor er omhyggelig vurdering nødvendig. Disse betragtninger skal ikke opfattes generaliserende. De handler om indtil nu få tilfælde, som det imidlertid er vigtigt at være opmærksom på.
Borgerne har krav på at være sikre på, at politikerne ikke skyder et lag administrative ledere ind mellem sig og borgerne. Politikerne vælges til at tage oplyste beslutninger. De ansætter dygtige administrative ledere til at hjælpe sig og til at yde service til borgerne – ikke til at være en del af ledelsen uden ansvar.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
