Efterspørgslen efter pasning tidligt morgen og sen aften er stigende, blandt andet fordi kommunen har mange pendlere, der arbejder i hovedstadsområdet og har lange transporttider. Dertil kommer pasningsbehov hos forældre med aften- og natarbejde i området, for eksempel i storcentre og på sygehuset.
Næstved-Egnens Udviklingssselskab siger i en pressemeddelelse, at de udvidede åbningstider er vigtige for beskæftigelsen i Næstved-området.
- Vores primære opgave er at fastholde samt tiltrække virksomheder til området. Og her er en børnehave med fleksible åbningstider et vigtigt argument, siger Charlotte Andersen fra Næstved-Egnens Udviklingsselskab A/S.
'Tryllefløjten' åbnede i 2001 tæt ved tog- og busstationen. Her er åbent alle hverdage fra 5.30 ? 22.00, og der serveres både morgen- og aftensmad. Vuggestuegruppen består af 12 børn og de to børnehavegrupper har hver 22 børn.
Nogle af børnene møder midt på dagen, og hentes efter aftensmaden i institutionen. Andre møder først om eftermiddagen, når forældrende skal på aften- eller natarbejde. Om aftenen kommer de i nattøj, får børstet tænder, læst godnathistorie og bliver puttet, inden de hentes før klokken 22. Det er i den forbindelse 'muligt at hente sit barn sovende', skriver Næstved-Egnens Udviklingsselskab i sin pressemeddelelse. Så må man håbe at barnet kan finde hjem.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.