Nedrivning af ejendomme i kommunerne

FOLKETINGET: - Hvilke muligheder har kommunalbestyrelsen for at gennemføre nedrivninger af stærkt misligholdte bygninger, hvis ejeren af ejendommene ikke er enig med kommunen om nedrivning, men spekulerer i at tjene på ruinen?

Sådan spørger SF's kommunalordfører, Flemming Bonne. Til dette svarer indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V).

- Udgangspunktet for nedrivninger, som gennemføres med midler fra den nye pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder, vil være, at disse sker efter en frivillig aftale mellem kommunalbestyrelse og ejer af en bygning. Der vil typisk være tale om, at kommunalbestyrelsen opkøber en ejendom på tvangsauktion eller via almindeligt salg og herefter nedriver ejendommen eller sælger den til istandsættelse.

- Såfremt en ejer ikke vil afstå sin ejendom, har kommunen efter byfornyelseslovens regler om kondemnering mulighed for at give ejeren påbud om nedrivning, såfremt det er forbundet med sundheds- eller brandfare at benytte bygningen.

 - Det fremgår således af byfornyelseslovens § 76, at såfremt en bygnings benyttelse er forbundet med sundhedsfare eller brandfare, kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod, at bygningen eller en del af denne benyttes til beboelse eller ophold for mennesker. Kommunalbestyrelsen fastsætter samtidig en frist for fraflytning eller rydning af de pågældende boliger eller opholdsrum.

- Det følger videre af byfornyelseslovens § 77, stk. 2, at kommunalbestyrelsen samtidig med eller efter, at der er nedlagt forbud mod beboelse eller ophold, kan give ejeren påbud om inden for en fastsat frist at lade bygningen eller en del af denne nedrive og grunden ryddeliggøre.

tj