HOLBÆK: Ja, vi afskediger formentlig fleksjobbere. Nej, vi fyrer ikke ledere og mellemledere. Og ja, vi undersøger, om vi kan sætte op i 2010, men det ved vi førsttil september.
Kommunikationsafdelingen i Holbæk Kommune har i anledning af en aktuel sparerunde på 15 millioner lagt en række spørgsmål og svar ud på hjemmesiden - hvor en masse spørgsmål til den ømtålelige spareproces tages op - som:
* Hvorfor fyres der i den samme afdeling, hvor der nyansættes?
* Har kommunen spildt penge på overflødig arbejdskraft, siden der kan fyres medarbejdere?
Læs spørgsmål og svar her.
ka
Men de "få" afskedigelser modsvarer jo ikke de tilstræbte 15 mio. kroner... så hvad med den resterende del af summen?
Der afvikles en hel del vakante stillinger, der afvikles vikarer (også ved afskedigelser, hvilket ikke indgår i tallet på ti), og der spares over en bred kam på alle typer af udgifter.
Flytter de 15 mio. kroner overhovedet noget som helst i forhold til det forventede underskud på driften i 2009 på 112 mio. kroner? Og lurer faren for at blive sat under administration fortsat? Hvad tiltænker Holbæk Kommune i øvrigt at gøre for at bremse op på udgifterne i år?
Ja, de 15 mio. kr. flytter noget. De tager toppen af underskuddet og hindrer dermed (forhåbentligt), at kommunen bliver sat under administration. Kommunen har allerede trådt på bremsen i forhold til anlægsudgifterne. Herudover planlægges ikke yderligere opbremsning, som situationen ser ud nu.
Er det ikke paradoksalt at visse afdelinger/institutioner (herunder Jobcentret) ansætter folk, samtidig med at de afskediger folk? Så et reelt ansættelsesstop kommer ikke på tale?
Der vil ikke blive indført et egentligt ansættelsesstop over en bred kam. Det vil give uoverskuelige problemer for service og arbejdsmiljø.
Det kan godt umiddelbart virke som et paradoks at hyre med den ene hånd og fyre med den anden, men det handler i den sidste ende om, hvilke opgaver der kan nedprioriteres eller skæres helt væk, og hvilke opgaver der skal opprioriteres. I Jobcentret skal eksempelvis indsatsen over for de unge opprioriteres, mens indsatsen over for forsikrede ledige nedprioriteres lidt ved at skubbe tidspunktet for deres første samtale fra efter fire ugers ledighed til efter tolv ugers ledighed.
Det vil sige, at der er nogle, der bedre kan undværes end andre? Har Holbæk Kommune således spildt borgernes skattekroner på overflødig arbejdskraft?
Nej, kommunen har ikke spildt skattekroner på overflødig arbejdskraft. Som i alle andre virksomheder er der dog opgaver, der er vigtigere end andre. Og det er det, der ligger til grund for beslutningerne om, hvem der skal afskediges.
I 2010 skal der spares yderligere 30 mio. kroner (2 % af lønsummen)... hvor tænkes disse at blive fundet?
På samme måde som i 2009. Besparelserne indfases i 2009 og får fuldt gennemslag i 2010.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.