Målet er at gøre Børn og Unge til en endnu mere attraktiv arbejdsplads. Derfor sættes der nu tryk på at give alle medarbejdere kompetenceudvikling, der kan sætte trivsel, faglig stolthed og arbejdsglæde i centrum.
Alle medarbejdere får glæde af initiativerne, og de lokale sikkerhedsgrupper bliver tilbudt en særlig kompetenceudvikling for at gå forrest i indsatsen. Sikkerhedsgrupperne får således et kompetenceløft gennem kurser, der fokuserer på, hvad der kan gøres på den enkelte arbejdsplads for at udvikle arbejdsmiljøet og øge trivslen.
- Det er en kæmpe indsats, som vil betyde en afgørende forskel i måden, vi tænker trivsel på. Børn og Unge er i forvejen en attraktiv arbejdsplads, og med dette initiativ kan vi øge arbejdsglæden og trivslen for medarbejderne. Samtidig vil børn og forældre oplever et endnu bedre servicetilbud. Det er lokalt medarbejdere og ledere ved, hvilken indsats der virker bedst, derfor har det været afgørende at anvendelsen af investeringen sker lokalt på den enkelte skole, dagtilbud med videre.
- Vi sender samtidig et klart signal om vigtigheden af kompetenceudvikling ved at gøre det til en ret og en pligt at lave tre-årige kompetenceudviklingsaftaler, siger rådmand Louise Gade (V)..
Samtidig med satsningen på 60 mio. kr. sikres de enkelte skoler og dagtilbud endnu en mulighed for lokalt at sætte tryk på at øge trivslen. Det sker ved, at de decentrale led får råderetten over vikarbudgettet, som hidtil har været samlet i en central pulje.
Lederorganisationerne hilser decentraliseringen af vikarmidlerne velkommen, og peger på, at det vil give den enkelte institution forbedrede handlemuligheder. Dermed bliver det muligt lokalt at målrette indsatsen for at nedbringe sygefraværet.
Fakta om kompetenceløftet
* Børn og Unge bruger 20 mio. kr. om året over de næste tre år til at give alle medarbejdere et kompetenceløft
* Hovedparten af pengene bliver givet til de enkelte dagtilbud, fritidstilbud og skoler mv., som derved får mulighed for en øget lokal tilrettelagt kompetenceudvikling
* Derudover får de såkaldte sikkerhedsgrupper kurser, der særligt kvalificerer dem til at gå forrest i arbejdet med at arbejde med trivsel
* Sikkerhedsgrupperne findes på den enkelte arbejdsplads i Børn og Unge, og består af en sikkerhedsrepræsentant valgt af medarbejderne og af en lokal leder
* Målet er, at indsatsen samlet set vil give endnu mere attraktive arbejdspladser, øget trivsel og et lavere sygefravær
* Bliver det gennemsnitlige sygefravær nedbragt med to dage, betyder det, at der frigøres ca. 20 mio. kr. årligt til en yderligere indsats
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.