Ca. 100 familier er tilsluttet netværket, hvor der bl.a. arrangeres temaaftener og weekendophold, så forældre kan udveksle erfaringer fra hverdagen med et psykisk sygt barn.
- Vi arbejder hele tiden med at tilpasse projektet til forældrenes ønsker og behov. Der er forældre, som ikke altid har mulighed for at kunne deltage i netværksmøder, men gerne vil følge med, blive inspireret af og tale med andre, der har et psykisk sygt barn. Deraf opstod ideen om familie-forum.dk.
- I en hverdag præget af udfordringer dukker der spørgsmål op, som måske kan besvares af andre, ligestillede forældre. Vi forventer, at det nye mødested på nettet bliver et værdifuldt redskab for forældrene, siger projektleder Randi Lütkendahl.
Alle registrerede forældre i netværket får deres eget login, som giver adgang til dialog med ligestillede. Man kan kun læse og kommentere indlæg i forummet, hvis man har fået udleveret et personligt login. Det sendes i den kommende tid med posten til alle registrerede forældre, hvorefter projektlederen vil sørge for, at de får en introduktion.
- På www.familie-forum.dk kan man også - uden et personligt login – se kommende arrangementer og læse resumeer fra afviklede temaaftener. Det kan give inspiration til andre, og nye forældre kan hurtigt finde en kontaktinfo og komme i dialog med ligestillede, som kender de omvæltninger, det bærer med sig i hverdagen at have et sårbart barn, siger Randi Lütkendahl.
Bag ”Forældrenetværk – en ressource i hverdagen” står Holstebro Kommunes psykiatri- og handicapafdeling, Lokalforeningen Bedre Psykiatri i Holstebro-Lemvig-Struer og Netværkscafeen i Holstebro
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.