ÅBENT BREV: Politikerne tvinges, unødvendigt, til at vælge mellem energibesparelser og velfærdsydelser, lyder det fra Foreningen For Energi og Miljø
Mange lokalpolitikere tvinges til at stille energibesparelser i bero og mister derved en økonomisk gevinst, som kunne bruges til velfærdsydelser.
Analyser viser, at den offentlige sektor kan spare 4 mia. kr. om året på energiregningen fra 2020 med en målrettet indsats for energibesparelser. De sparede penge på energiregningen er der hårdt brug for til andre, nyttige formål i det offentlige.
Men det kræver investeringer og politiske beslutninger. Derfor er der behov for, at såvel den centrale som den decentrale styring af kommuner og regioners økonomi i højere grad tager hensyn til totaløkonomiske betragtninger og alternative finansieringsformer.
Energibesparende tiltag koster på den korte bane, men giver store besparelser efter nogle år. Energibesparende tiltag koster investeringer, men investeringerne betaler sig hurtigt hjem og frigiver derefter betydelig midler, der kan bruges til de hårdt betrængte velfærdsydelser.
Det er med andre ord sund fornuft og godt for såvel økonomi som miljø at gennemføre tiltagene, og det kan gøres uden at belaste skatteprocenten eller det øvrige anlægsbudget. Det kræver blot, at der etableres mulighed for andre finansieringsformer end finansiering over anlægsbudgettet.
Det kan ske gennem energitjenester fra private firmaer (ESCO), partnering mellem offentlige og private firmaer (OPP) eller selvsupplerende energipuljer. En række kommuner har i samarbejde med private firmaer fundet en vej til at få gennemført energibesparelser.
Potentiale forsinkes
En model, som Klima- og energiminister, Connie Hedegaard (K), har rost. Desværre begrænses disse muligheder i øjeblikket af kassetænkning. Investeringer i energibesparelser ses udelukkende som udgifter på anlægsbudgettet, også selvom de tjener sig hjem igen inden for en kort årrække.
Et eksempel på denne form for kassetænkning er anlægsindgrebet:
For at begrænse kommunernes anlægsaktiviteter har et flertal i Folketinget besluttet, at alle anlægsaktiviteter over en given ramme straffes krone for krone.
Det betyder at, selvom kommunen har skaffet alternativ finansiering af energi-investeringerne, således at de er udgiftsneutrale for kommunen (f.eks. lån, OPP eller ESCO-modellen), så kan investeringen ikke gennemføres med mindre der skæres i andre anlægsaktiviteter. Årsagen er, at den fastlagte ramme ellers overskrides.
Politikerne tvinges, unødvendigt, til at vælge mellem energibesparelser og velfærdsydelser. Nu kunne nogle indvende, at anlægsindgrebet kun gælder i et år. Men det handler ikke bare om et års forsinkelse. Projekter, som var forberedt, må stilles i bero, og dermed forsinkes indfrielsen af et stort samfundsøkonomisk potentiale for energibesparelser.
Teknikaliteter
Dertil kommer, at det bliver vanskeligere at foretage den nødvendige milliard-investering i offentlige bygninger, når man ikke kan disponere langsigtet og foretage dispositioner for store samlede projekter i et fornuftigt anlægs- og investeringsflow, og hvis kommunerne fra år til år risikerer forskellige finanslovstekniske begrænsninger eller begrænses af kassetækning.
Middelfart Kommune, som er det mest kendte eksempel på dette, har netop fået dispensation for anlægsrammen, men dispensationen er ikke givet på baggrund af energitiltagene, men p.g.a juridiske teknikaliteter.
Så det generelle problem eksisterer stadig. Et andet eksempel på uhensigtmæssig kassetænkning er den snævre definition af anlægsrammen. Der vil også de næste år være loft over kommunernes anlægsaktiviteter, og selv om der i 2009 ikke umiddelbart er udsigt til et direkte anlægsindgreb, begrænser den snævre anlægsramme kommunernes muligheder for at bruge ESCO-modellen, medmindre de bryder den fælles aftale med regeringen.
En samlet plan for gennemførelse af energibesparelser kræver nemlig et investeringsvolumen, som typisk ikke kan rummes inden for anlægsrammen, og når nu investeringen vender tilbage som besparelser og investeringen i øvrigt ikke belaster anlægsbudgettet eller skattetrykket, virker det urimeligt at energiinvesteringer skal belaste anlægsrammen.
Hvem rammes?
FFE&M har kendskab til følgende kommuner, som enten bruger eller over vejer at bruge ESCO-konceptet for at få gennemført energibesparelser: Middelfart Kommune, Københavns Kommune, Vallensbæk Kommune, Gribskov Kommune, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kommune, Faaborg Kommune, Høje Taastrup Kommune og Odense Kommune.
Disse ni kommuner vil alle blive ramt af problemstillingerne med anlægsindgreb og snævre anlægsrammer. I Middelfart Kommune har ESCO-projektet kortlagt besparelser på 3-4 millioner om året.
Overføres disse tal til de andre kommuner, betyder det at energibesparelser på op mod 40 mio kr. pr. år, forhindres/forsinkes helt unødvendigt. Hvis politikerne reelt ønsker at realisere de mange milliarder, der kan findes i energibesparelser, og virkelig ønsker at inddrage private virksomheder i denne indsats gennem energitjenester og partnering, så må der skabes arbejdsro og plads til langsigtet planlægning. Derfor er vores opfordring til politikerne:
* Undtag energibesparende foranstaltninger fra anlægsindgreb, på samme måde som bygning af ældreboliger i 2008 er undtaget.
* Undtag energibesparende foranstaltninger fra anlægsrammen, hvis de ikke belaster anlægsbudgettet
Fakta om energitjenester/ESCO:
Konceptet bag ESCO/Energitjenester er, at en bygningsejer indgår en aftale med et privat firma, der energioptimerer de pågældende bygninger uden beregning, mod at virksomheden, der udfører arbejdet, til gengæld får de opnåede energibesparelser i en efterfølgende periode. Efter kontraktperioden tilfalder besparelserne kunden.
Driftsøkonomien kan beskrives som følger:
* Skab bedre mulighed for at tænke totaløkonomi i den offentlige sektor, også i forbindelse med ESCO og OPP-projekter
* Tænk energibesparende tiltag sammen med den pulje på 50 mia. kr. regeringen har afsat til et generelt løft af sektoren. Det kunne få pengene til at yngle og dermed give midlerne endnu større effekt.
Valget bør ikke stå mellem energibesparelser og opretholdelse af velfærdsydelser. Kommunerne kan få begge dele, hvis de har de rigtige rammebetingelser.
Dorte Nørregaard Larsen
Foreningen For Energi & Miljø
Analyser viser, at den offentlige sektor kan spare 4 mia. kr. om året på energiregningen fra 2020 med en målrettet indsats for energibesparelser. De sparede penge på energiregningen er der hårdt brug for til andre, nyttige formål i det offentlige.
Men det kræver investeringer og politiske beslutninger. Derfor er der behov for, at såvel den centrale som den decentrale styring af kommuner og regioners økonomi i højere grad tager hensyn til totaløkonomiske betragtninger og alternative finansieringsformer.
Energibesparende tiltag koster på den korte bane, men giver store besparelser efter nogle år. Energibesparende tiltag koster investeringer, men investeringerne betaler sig hurtigt hjem og frigiver derefter betydelig midler, der kan bruges til de hårdt betrængte velfærdsydelser.
Det er med andre ord sund fornuft og godt for såvel økonomi som miljø at gennemføre tiltagene, og det kan gøres uden at belaste skatteprocenten eller det øvrige anlægsbudget. Det kræver blot, at der etableres mulighed for andre finansieringsformer end finansiering over anlægsbudgettet.
Det kan ske gennem energitjenester fra private firmaer (ESCO), partnering mellem offentlige og private firmaer (OPP) eller selvsupplerende energipuljer. En række kommuner har i samarbejde med private firmaer fundet en vej til at få gennemført energibesparelser.
Potentiale forsinkes
En model, som Klima- og energiminister, Connie Hedegaard (K), har rost. Desværre begrænses disse muligheder i øjeblikket af kassetænkning. Investeringer i energibesparelser ses udelukkende som udgifter på anlægsbudgettet, også selvom de tjener sig hjem igen inden for en kort årrække.
Et eksempel på denne form for kassetænkning er anlægsindgrebet:
For at begrænse kommunernes anlægsaktiviteter har et flertal i Folketinget besluttet, at alle anlægsaktiviteter over en given ramme straffes krone for krone.
Det betyder at, selvom kommunen har skaffet alternativ finansiering af energi-investeringerne, således at de er udgiftsneutrale for kommunen (f.eks. lån, OPP eller ESCO-modellen), så kan investeringen ikke gennemføres med mindre der skæres i andre anlægsaktiviteter. Årsagen er, at den fastlagte ramme ellers overskrides.
Politikerne tvinges, unødvendigt, til at vælge mellem energibesparelser og velfærdsydelser. Nu kunne nogle indvende, at anlægsindgrebet kun gælder i et år. Men det handler ikke bare om et års forsinkelse. Projekter, som var forberedt, må stilles i bero, og dermed forsinkes indfrielsen af et stort samfundsøkonomisk potentiale for energibesparelser.
Teknikaliteter
Dertil kommer, at det bliver vanskeligere at foretage den nødvendige milliard-investering i offentlige bygninger, når man ikke kan disponere langsigtet og foretage dispositioner for store samlede projekter i et fornuftigt anlægs- og investeringsflow, og hvis kommunerne fra år til år risikerer forskellige finanslovstekniske begrænsninger eller begrænses af kassetækning.
Middelfart Kommune, som er det mest kendte eksempel på dette, har netop fået dispensation for anlægsrammen, men dispensationen er ikke givet på baggrund af energitiltagene, men p.g.a juridiske teknikaliteter.
Så det generelle problem eksisterer stadig. Et andet eksempel på uhensigtmæssig kassetænkning er den snævre definition af anlægsrammen. Der vil også de næste år være loft over kommunernes anlægsaktiviteter, og selv om der i 2009 ikke umiddelbart er udsigt til et direkte anlægsindgreb, begrænser den snævre anlægsramme kommunernes muligheder for at bruge ESCO-modellen, medmindre de bryder den fælles aftale med regeringen.
En samlet plan for gennemførelse af energibesparelser kræver nemlig et investeringsvolumen, som typisk ikke kan rummes inden for anlægsrammen, og når nu investeringen vender tilbage som besparelser og investeringen i øvrigt ikke belaster anlægsbudgettet eller skattetrykket, virker det urimeligt at energiinvesteringer skal belaste anlægsrammen.
Hvem rammes?
FFE&M har kendskab til følgende kommuner, som enten bruger eller over vejer at bruge ESCO-konceptet for at få gennemført energibesparelser: Middelfart Kommune, Københavns Kommune, Vallensbæk Kommune, Gribskov Kommune, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kommune, Faaborg Kommune, Høje Taastrup Kommune og Odense Kommune.
Disse ni kommuner vil alle blive ramt af problemstillingerne med anlægsindgreb og snævre anlægsrammer. I Middelfart Kommune har ESCO-projektet kortlagt besparelser på 3-4 millioner om året.
Overføres disse tal til de andre kommuner, betyder det at energibesparelser på op mod 40 mio kr. pr. år, forhindres/forsinkes helt unødvendigt. Hvis politikerne reelt ønsker at realisere de mange milliarder, der kan findes i energibesparelser, og virkelig ønsker at inddrage private virksomheder i denne indsats gennem energitjenester og partnering, så må der skabes arbejdsro og plads til langsigtet planlægning. Derfor er vores opfordring til politikerne:
* Undtag energibesparende foranstaltninger fra anlægsindgreb, på samme måde som bygning af ældreboliger i 2008 er undtaget.
* Undtag energibesparende foranstaltninger fra anlægsrammen, hvis de ikke belaster anlægsbudgettet
Fakta om energitjenester/ESCO:
Konceptet bag ESCO/Energitjenester er, at en bygningsejer indgår en aftale med et privat firma, der energioptimerer de pågældende bygninger uden beregning, mod at virksomheden, der udfører arbejdet, til gengæld får de opnåede energibesparelser i en efterfølgende periode. Efter kontraktperioden tilfalder besparelserne kunden.
Driftsøkonomien kan beskrives som følger:
* Skab bedre mulighed for at tænke totaløkonomi i den offentlige sektor, også i forbindelse med ESCO og OPP-projekter
* Tænk energibesparende tiltag sammen med den pulje på 50 mia. kr. regeringen har afsat til et generelt løft af sektoren. Det kunne få pengene til at yngle og dermed give midlerne endnu større effekt.
Valget bør ikke stå mellem energibesparelser og opretholdelse af velfærdsydelser. Kommunerne kan få begge dele, hvis de har de rigtige rammebetingelser.
Dorte Nørregaard Larsen
Foreningen For Energi & Miljø
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
