dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Ni udvalgte turismeprojekter i landdistrikterne får mulighed for at blive til virkelighed.
By-, Land og Kirkeministeriet

Ni turismeprojekter kan blive til virkelighed

Udvalgte turismeprojekter i landdistrikterne har fået forsøgstilladelse.
14. NOV 2024 9.30

En surfskole, en badebro og et strandhotel. 

På tværs af hele Danmark går flere turismeprojekter en lysere fremtid i møde. 

Aftalekredsen bag planloven er nemlig blevet enige om at uddele ni særlige forsøgstilladelser til projekter inden for kyst- og naturturisme på tværs af hele Danmark. Og det er en unik mulighed for at skabe lokal udvikling, vækst og flere arbejdspladser i landdistrikterne, mener Morten Dahlin (V), minister for byer og landdistrikter:

- Projekterne ligger i tilknytning til eksisterende turistaktiviteter eller udnytter overflødiggjorte bygninger i smukke omgivelser og ved kysten, men uden forsøgstilladelserne ville projekterne ikke kunne realiseres, forklarer han og tilføjer:

- Jeg er meget glad for den store interesse for forsøgstilladelserne fra hele landet, som vidner om virkelyst og høje ambitioner for dansk turisme i landdistrikterne.

Op til 16 tilladelser

Aftalekredsen har mulighed for at uddele op til 16 forsøgstilladeler til projekter indenfor kyst- og naturturisme. 

Projekterne skal alle vurderes ud fra planlovens kriterier, der sikrer, at projekterne kan skabe vækst, udvikling og tiltrække turister. Projektets arkitektoniske fremtoning bliver også vurderet og skal passe ind i det omkringliggende landskab.

Og ud fra kriterierne i planloven er det dermed vurderet, at ni af projekterne lever op til kriterierne, hvorfor de får derfor en forsøgstilladelse. Ét projekt mangler endnu afklaring og har dermed fået reserveret den såkaldte forsøgstilladelse, mens seks projekter er blevet afvist.

Det er ni projekter i kommunerne Haderslev, Holstebro, Kalundborg, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Svendborg og Ærø, der har fået forsøgstilladelser.

 

De ni turismeprojekter

  • Haderslev: Aarø Naturø og kobling til Arøsund
  • Holstebro: Thorsminde: I takt med naturen
  • Kalundborg: Klintegården - Hotel og Turisme Landmark på Røsnæs
  • Norddjurs: Fjellerup Udvikling
  • Odsherred: Ferieboliger ved det gamle røgeri på Sj. Odde 
  • Odsherred: Badehotel Skamlebæk Radiostation
  • Samsø: Samsø Strandhotel – velkommen til vandkanten
  • Svendborg: Valdemars Slot – Et slot for kultur og kunst
  • Ærø: Sommerlyst – Badehotel og danserestaurant ved Marstal.

Du kan læse mere om de ni projekter her.

Kilde: By-, Land og Kirkeministeriet

 

ap

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ni-turismeprojekter-kan-blive-til-virkelighed

GDPR