54 vandløb nær brandøvelsespladser er blevet tjekket af Miljøstyrelsen for indhold af PFAS-forbindelser, oplyser styrelsen, der tjekkede vandløbene i november og december. Alle undersøgte fisk overholdt den sundhedsmæssige fastsatte grænseværdi, mens der var vandprøver fra ni vandløb, der viste sig at indeholde for meget PFAS.
I 27 vandløb er der fanget fisk, og kødet fra fiskene er blevet analyseret. Alle prøverne var under PFOS-grænseværdien, også kaldet miljøkvalitetskravet på 9,1 mikrogram/kg, der skal beskytte menneskers sundhed. Det gennemsnitlige indhold var 0,24 mikrogram/kg, altså næsten 40 gange mindre end grænseværdien.
I andre 27 vandløb er der taget vandprøver i stedet for prøver fra fisk, da det ikke i alle vandløb har været muligt at indfange fisk. Ni vandprøver overskrider miljøkvalitetskravet for PFOS på 0,65 nanogram/l.
Alle undersøgte vandløb fremgår af kortet nedenfor. Vandløb med overskridelser er vist med en rød prik.
- Lyseblå prik: PFAS under grænseværdien i fisk.
- Grå prik: Vandprøver med PFAS under detektionsgrænsen.
- Mørkeblå prik: Vandprøve med PFAS under grænseværdien.
- Rød prik: Vandprøve med PFAS over grænseværdien.
Håndtering af PFOS-forureninger i vandløbene indgår i kommuner og regioners igangværende kortlægning af PFAS-forureninger.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.