VESTHIMMERLAND: Knud Kristensen, borgmester i Vesthimmerlands Kommune, har politianmeldt sin byrådskollega, løsgængeren Annette Vahlgreen, for injurier, skriver Nordjyske. Baggrunden er et læserbrev, hvori hun beskylder Knud Kristensen for at lyve i en sag om køb af grund til ungdomsboliger.
Vahlgreen kaldte det 'beskæmmende', at Knud Kristensen lod som ingenting og ikke straks erklærede sig inhabil i økonomiudvalget i sagen, hvor hans egen ejendom var involveret. Under mødet blev tingbogen tjekket, og her stod borgmesteren som ejer af den pågældende grund, som Knud Kristensen ifølge avisen selv havde oplyst var solgt videre. De andre i udvalget erklærede ham derefter inhabil.
Knud Kristensen, der også i marts havde sin habilitet i forhold til grundsalg i fokus, siger til avisen, at der kun var indbudt til drøftelse omkring de nye ungdomsboliger, hvor fire forslag var i spil, men da et medlem af økonomiudvalget erklærede, at vedkommende var klar til at tage en beslutning, ændrede mødet karakter til at blive et besluttende møde, forklarer han.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.