
En ny lov, der træder i kraft i dag, skal give de danske kommuner bedre muligheder for at støtte på udbredelsen af ladestandere. Det oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse.
"Alternative drivmidler til transport-loven" (AFI-loven) giver bl.a. kommunerne mulighed for at medfinansiere opstilling af ladestandere i områder, hvor det ikke er rentabelt for private at opstille dem. Det kan eksempelvis være på landet eller i turistområder, hvor behovet for ladestandere er sæsonbetonet.
Desuden giver den nye lovgivning kommunerne mulighed for at sende arealer til ladepladser i udbud.
Pulje skal medfinansiere ladestandere
For at understøtte kommunerne i processen med udbredelse af ladestandere åbner en ny medfinansieringspulje til offentligt tilgængelige ladestandere på kommunale arealer på 100 mio. kr i dag.
Kommunerne kan ansøge puljen om medfinansiering til den kommunale betaling for private operatørers opsætning af ladestandere. Kommunerne kan opnå støtte på 50 pct. af den kommunale betaling
Det er Vejdirektoratet, der administrerer puljen og præmissen for puljen til offentligt tilgængelige ladestandere på kommunale arealer er følgende:
- Ladestandere opsættes af private operatører på kommunale arealer
- Ladestanderne drives af en privat operatør
- Ladestanderne skal være offentlig tilgængelige
- Dokumenteret behov for kommunal betaling til private operatører på baggrund af offentligt udbud
Ansøgninger til puljen sker efter først-til-mølle-princippet. Det vil gælde, indtil der enten ikke er flere midler i puljen, eller kommunen har opnået en andel af puljen svarende til to gange kommunens andel af befolkningstallet i Danmark, oplyser ministeriet.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.