AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Lars Gaardhøj (S), formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, og Dea Seidenfaden, formand for Dansk Psykologforening.
Danske Regioner

Ny aftale skal gøre psykologforløb mere effektive

Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening vil med ny aftale bl.a. give borgere bedre adgang til psykologer og målrette indsatsen.
4. FEB 2026 11.03

Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening har netop indgået en aftale, der skal bidrage til kortere ventetider og sikre, at flere får adgang til psykologbehandling, oplyser Danske Regioner.

En del af aftalen er, at der indføres nye muligheder for kontakt mellem borger og psykolog. Det betyder, at nogle problemstillinger kan håndteres hurtigere og mere fleksibelt, uden at der altid er behov for en fysisk konsultation.

Samtidig indføres en ny henvisningsydelse, så behandling kan sættes hurtigere i gang, fordi psykologerne kan begynde at tilrettelægge indsatsen før den første konsultation.

Med aftalen investeres der i bedre brug af data, så der opnås mere viden om behandlingsforløb, kvalitet og effekt. Den viden skal bruges til at målrette indsatsen og sikre mere sammenhængende og effektive forløb.

Fra regionernes side er der tilfredshed med udsigten, at flere patienter kan behandles, og ventetiderne dermed bringes ned.

- Vi har indgået en god aftale, som både sikrer, at flere patienter kan få psykologbehandling, og at kvaliteten i behandlingen fortsat udvikles. Aftalen giver samtidig bedre rammer for psykologernes arbejde og mere fleksible forløb for patienterne, siger Lars Gaardhøj (S), formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Psykologerne kalder aftalens udgangspunkt en "smal forhandling", men er alligevel tilfredse med, at det er lykkedes at lande en aftale, som vil bidrage til bedre indtjeningsmuligheder for psykologerne og bedre forløb for klienterne.

- Det har også været helt afgørende for os, at aftalen baner vejen for, at psykologordningen kan udvikle sig til en endnu mere central del af et styrket og nært mentalt sundhedsvæsen, siger Dea Seidenfaden, forperson for Dansk Psykolog Forening.

Aftalen træder i kraft den 1. oktober 2026 og løber frem til den 1. juli 2028.

dotn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ny-aftale-skal-goere-psykologforloeb-mere-effektive

GDPR