Har offentligt forbrug, altså velfærd, en effekt på arbejdsudbuddet? Det er der ikke et entydigt svar på, fordi der ingen evidens er fundet endnu.
"Det er korrekt, at vi i de konkrete danske data, vi har undersøgt indtil nu, ikke har fundet klar dokumentation for stærke dynamiske effekter af offentligt forbrug på arbejdsudbuddet," skriver formand for De Økonomiske Råd Carl-Johan Dalgaard i et opslag på Linkedin med henvisning til en artikel fra Altinget, som handler om De Økonomiske Råds opgave med at efterse ministeriernes regneprincipper.
Han understreger, at manglende evidens ikke er det samme som evidens for manglende effekt.
"At vi endnu ikke har fundet statistisk signifikant dokumentation, er ikke det samme som at konkludere, at effekten er nul. Det centrale spørgsmål i vores analyser er, om ekstra udgifter vil have en effekt, givet det nuværende udgifts- og serviceniveau, vi har på de forskellige områder i Danmark i dag. Det er denne sammenhæng, vi med den nuværende viden og data ikke kan underbygge," skriver han videre.
En anden vigtig pointe, som Carl-Johan Dalgaard påpeger i opslaget, er, at arbejdet med at undersøge effekten af offentligt forbrug endnu ikke er afsluttet.
Han nævner en bred vifte af områder, som De Økonomiske Råd har dykket ned i, som en del af opgaven med at være "regneregelsinspektør".
"Vi har blandt andet analyseret: Effekterne af normeringer i daginstitutioner; De langsigtede konsekvenser af indførelsen af børnetandplejen; Hvordan arv påvirker arbejdsudbuddet; Betydningen af ventetider i børnepsykiatrien," skriver han og fortsætter:
"Udover de empiriske analyser har vi også gransket de underliggende regneprincipper for eksempelvis dagpenge og selskabsskat i lyset af den nyeste internationale forskning."
Finansministeriet er i øjeblikket ved at evaluere det arbejde, De Økonomiske Råd har udført gennem de seneste fem år, og en rapport forventes offentliggjort i løbet af i år.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
