Investorer er på vej med en kæmpe feriepark på Lolland
- Vi har dagligt forespørgsler efter grunde langs motorvejen. Femern Broen bliver vedtaget inden sommer, siger borgmester Stig Westergaard, Lolland Kommune
Ikke nærmere navngivne investorer er på vej med en kæmpe feriepark på Lolland.
- Det drejer sig om en park med 200 ferieboliger, havn, sportsfaciliteter, konferencemuligheder og restauranter. Investorerne er ikke klar til at offentliggøre deres identitet endnu. Derfor kan jeg ikke komme nærmere ind på, hvem det drejer sig om. Men de er langt fremme, siger borgmester Stig Westergaard, Lolland Kommune.
Mangler broen
Så mangler vi bare broen over Femern Bælt. Den kommer også. Den bliver vedtaget inden sommerferien. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at den danske og tyske stat har råd til at sætte det tilskud overstyr, som EU har spillet ind på banen under forudsætning af, at beslutningen kommer inden sommer, siger borgmesteren på Lolland.
- Vi er så overbeviste, at vi sammen med Guldborgsund Kommune arbejder videre med forberedelserne til, når broen kommer. Det er et stort projekt, som allerede i opbygningen betyder 2.000 nye arbejdspladser til området. Dem skal vi være klar til at tage imod. Og det er vi, siger Stig Westergaard.
- Vi får hver dag op mod en halv snes henvendelser fra virksomheder, som ligesom os tror på, at broen kommer. De vil gerne have en grund ude ved motorvejen. Men miljøminister Connie Hedegaard er lidt tilbageholdende med at give los for udlægning af arealerne til erhverv. Vi håber, hun snart ændrer signaler. For det har stor betydning for udviklingen af vores område, at vi kan tilbyde virksomhederne grunde i nærheden af de store, centrale trafikårer, siger borgmesteren.
Mistede tilskud
Lolland Kommune mistede i forbindelse med kommunalreformen sit tilskud som socialt dårligt område med store udgifter og lave indtægter. Den nye kommune har imidlertid indgået en aftale med indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om en udviklingsstøtte på 250 mio. kr. fordelt over fire år. Kommunen har en gæld på 1,2 mia. kr.
- Vi vil ikke hæve skatterne i de næste fire år. Vi har i forvejen én af de højeste skatteprocenter. Men hvis nu bare Christiansborg vil lade være med at lægge hindringer for den udvikling, vi er så langt fremme med, så skal vi nok klare den. Det går fremad for Lolland, og det er vi glade for at kunne sige efter så mange år, hvor der kun har været negative beretninger herfra.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.