Skimmelsvamp, fugt, utætte tage, nedslidte møbler og toiletter, der er så dårlige, at børnene holder sig langt fra dem. Det er virkeligheden i mange af landets kommuner, hvor man kæmper med nedslidte bygninger.
I Nordjylland har talrige skoler været ramt af skimmelsvamp inden for de sidste år, i Esbjerg kalder eleverne en nedslidt skole for "Vestre Fængsel", og i Greve Kommune stiller man spande frem på rådhuset, når det regner.
Det viser en kortlægning, som Licitationen har foretaget.
Kortlægningen er baseret på en aktindsigt sendt til landets 98 kommuner, hvor kommunerne er blevet bedt om at give deres egen vurdering af efterslæbet på bygningsmassen. Samlet set udgør efterslæbet mere end ni mia. kr. for de kommuner, der har opgjort tallene.
- Det kommer desværre ikke bag på mig, at landet ligger, som det gør, siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.
Intet skøn i kommunerne
47 af landets kommuner ligger slet ikke inde med et estimat for efterslæbet. Her lyder begrundelserne i hovedtræk, at de lokale politikere enten ikke bruger tallene, og at det derfor ikke kan betale sig at udarbejde dem, eller at der er for store udfordringer med at skabe overblik.
Kun ganske få giver udtryk for, at bygningerne er i tilstrækkelig god stand. Flere af de 47 kommuner oplyser vedligeholdelsesbehovet, men altså ikke et eventuelt efterslæb, der ligger uden for budget.
Hvis de øvrige kommuner ligger på nogenlunde samme niveau, som dem der har oplyst efterslæbet, vil det samlede efterslæb i landets kommuner formentlig lande på den forkerte side af 20 mia. kr., vurderer Per Nikolaj Bukh.
- Det vil ikke være en urimelig antagelse. Tværtimod kunne man godt tro, at de kommuner, som ikke opgør det, har et større efterslæb. Der er i hvert fald ikke tvivl om, at tallet er meget stort, siger han.
Efterslæbet er størst i Frederiksberg Kommune, Aalborg Kommune og Greve Kommune. Her er det på henholdsvis 1 mia. kr., 837 mio. kr. og 800 mio. kr.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
