Forslag til ny naturbeskyttelses-lov beskytter ikke natur, men vil dele den i et A-hold og et B-hold
24. OKT 2003 10.08
Intet tyder på, at den skrantende danske natur får det bedre med miljøministerens udspil til en ny naturbeskyttelseslov, tværtimod. Lovforslaget er mere udtryk for EU-pligt end omsorg for den danske natur, mener Danmarks Naturfredningsforening.
Den danske natur bliver delt i et A-hold og et B-hold, hvis miljøminister Hans Christian Schmidts forslag om en ny naturbeskyttelseslov bliver vedtaget i Folketinget. I de internationalt beskyttede habitatområder vil vi få en A-natur, men resten får B-status. Midlerne vil ministeren bl.a. tage fra amternes forvaltning af de ikke internationalt beskyttede områder, mener Danmarks Naturfredningsforening.
- Ministeren angiver direkte, at han vil prioritere international natur, før eksempelvis etablering af ny natur. Den danske natur er imidlertid så forarmet, at vi også er nødt til at arbejde med naturgenopretning udenfor habitatområderne. En naturbeskyttelseslov skal selvfølgelig tage udgangspunk i den tilstand, som naturen på landsplan befinder sig i - og så gøre noget ved problemerne. Det gør ministerens udspil ikke. Jeg vil kalde udspillet for en minimallov fremfor en naturbeskyttelseslov, siger Poul Henrik Harritz, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
- Det er også betænkeligt, at fredninger - der indebærer naturgenopretning - udelukkende kan gennemføres, hvis myndighederne har lyst til at betale for projektet. Det betyder reelt, at den folkelige indflydelse på naturen er sat mere end 10 år tilbage. Et klart tilbageskridt i forhold til den nuværende naturbeskyttelseslov.
cgt/
Den danske natur bliver delt i et A-hold og et B-hold, hvis miljøminister Hans Christian Schmidts forslag om en ny naturbeskyttelseslov bliver vedtaget i Folketinget. I de internationalt beskyttede habitatområder vil vi få en A-natur, men resten får B-status. Midlerne vil ministeren bl.a. tage fra amternes forvaltning af de ikke internationalt beskyttede områder, mener Danmarks Naturfredningsforening.
- Ministeren angiver direkte, at han vil prioritere international natur, før eksempelvis etablering af ny natur. Den danske natur er imidlertid så forarmet, at vi også er nødt til at arbejde med naturgenopretning udenfor habitatområderne. En naturbeskyttelseslov skal selvfølgelig tage udgangspunk i den tilstand, som naturen på landsplan befinder sig i - og så gøre noget ved problemerne. Det gør ministerens udspil ikke. Jeg vil kalde udspillet for en minimallov fremfor en naturbeskyttelseslov, siger Poul Henrik Harritz, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
- Det er også betænkeligt, at fredninger - der indebærer naturgenopretning - udelukkende kan gennemføres, hvis myndighederne har lyst til at betale for projektet. Det betyder reelt, at den folkelige indflydelse på naturen er sat mere end 10 år tilbage. Et klart tilbageskridt i forhold til den nuværende naturbeskyttelseslov.
cgt/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
