SYDDANMARK: For første gang bliver det muligt at passere den afspærrede del af stranden ud for Kærgård Klitplantage, når Region Syddanmark, Varde Kommune, Naturstyrelsen og Erhvervsudvikling ProVarde 29. maj indvier den 2,8 km lange Kærgård Strandsti, oplyser regionen.
I 56 år har der været badeforbud på en 1,4 km lang strækning ud for Kærgård Klitplantage som følge af en af Danmarkshistoriens værste forureningssager. Hidtil har det heller ikke været muligt at passere den forurenede del af stranden, men det bliver det nu. Vandreruten går udenom det forurenede strandområde, så man i sikker afstand passerer gruberne, hvor Grindstedværket dumpede 286.000 kubikmeter forurenet spildevand fra 1956 til 1973.
Midt på den 2,8 km lange rute i de unikke og fredede klitter i Kærgård Klitplantage er der opført et informationshus, hvor man kan blive klogere på historien bag forureningen og arbejdet med at gøre Kærgård Klitplantage fri for forurening.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.