NYBORG: Nyborg Kommune skal i budgettet for 2025 finde besparelser og effektiviseringer for 83,6 mio. kr. stigende til 106,4 mio. kr. i 2027. Det sker grundet "stigende udgifter til flere plejekrævende ældre over 80 år samt det specialiserede socialområde" og for at "leve op til lovgivningens krav til kommunerne", skriver Nyborg Kommune.
Direktionen har i den forbindelse fremlagt sit budgetforslag for 2025, der bl.a. indeholder et sparekatalog.
- De forslag, vi lægger frem, berører alle områder af kommunen, og det har ikke været nemt at komme frem til lige netop disse. Men det er administrationens og direktionens oplæg til den kommende politiske diskussion om, hvordan vi finder de nødvendige midler til de områder, vi både gerne vil og skal prioritere højere, siger kommunaldirektør Tim Jeppesen.
Forslag til besparelser
Blandt de 75 konkrete forslag til omprioriteringer og besparelser er særligt skole- og socialområdet berørt, ligesom der er store administrative tiltag.
Foruden nedlæggelse af to skoleafdelinger, reduktion i Nyborg Biblioteks åbningstid og mere digitalisering, er der også forslag om mindre sygefravær, brug af færre vikarer samt nedlæggelse af flere service- og administrative stillinger.
Uddrag af de 75 besparelses- og effektiviseringsforslag
(beløb er forventede besparelser i 2025)
Teknik- og Miljøudvalget
- Energibesparende investeringer og lavere energiforbrug: 1,5 mio. kr.
- Reduktion af kollektiv trafik: 1,5 mio. kr.
- Reduktion af vejvedligeholdelse: 1 mio. kr.
Skole- og Dagtilbudsudvalget
- Lukke skoleafdelinger i Frørup og Aunslev: 4,5 mio. kr
- Øget takst for forældrebetaling SFO: 1 mio. kr.
Kultur- og Fritidsudvalget
- Bortfald af gratis halgulv til foreninger: 1,5 mio. kr
- Reduktion åbningstid med 20 pct., Nyborg Bibliotek: 1,5 mio. kr.
Økonomiudvalget og tværgående
- Digitalisering og arbejdskraftbesparende ny teknologi: 3 mio. kr.
- Administrative besparelser og nedlæggelse af stillinger 7 mio. kr.
Kilde: Nyborg Kommune
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.