dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Nye indkøbs-besparelser i sigte

Den offentlige sektor kan opnå millionbesparelser ved køb af forbrugsartikler gennem SKI. Mindst 17 pct. svarende til 140 millioner over fire år
11. FEB 2009 9.20
Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI) giver med en ny rammeaftale den offentlige sektor mulighed for at opnå store besparelser på indkøb af en lang række forbrugsartikler til f.eks. storkøkkener, skoler og andre kommunale institutioner.

En følgegruppe - bestående af bl.a. flere ministerier, en række kommuner, Rigspolitiet og SKAT - har været med til at udforme aftalen. Den fastlægger rammerne for indkøb af op mod 20.000 forskellige produkter som f.eks. rengøringsartikler, engangsservice og fødevareemballager.

- Vores beregninger viser, at de offentlige institutioner i følgegruppen vil kunne spare mindst 17 procent ved at benytte vores rammeaftale i forhold til deres tidligere indkøbsaftaler, siger adm. direktør for SKI, Søren Jakobsen.

SKI forventer en omsætning gennem rammeaftalen på 175 mio. kr. i 2010 og at den samlede omsætning vil udgøre 700 mio. kr. over rammeaftalens fire års gyldighedsperiode. Det vil betyde en samlet besparelse på mindst 140 mio.

Besparelserne kan blive endnu større, hvis de offentlige indkøbere puljer deres institutioners samlede indkøb og indgår forpligtende årsaftaler.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/nye-indkoebs-besparelser-i-sigte

GDPR