dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Nye regler skal stoppe overarbejde blandt it-folk

De godt 1.100 it-medarbejdere i staten arbejder over for rundt regnet ni mio. kr. om året
17. JAN 2006 8.46
Det skal nye arbejdstidsregler nu dæmme op for, skriver SAM-DATA magasinet.

Sammenligner man de statslige it-medarbejdere med for eksempel kontorfunktionærernes udgifter til overarbejde, er der reelt set otte gange så meget overarbejde blandt it-medarbejderne. Og dertil kommer alt det overarbejde, der afspadseres. Det registreres ikke nogen steder og kan derfor ikke opgøres.
- Jeg vil tro, at det overarbejde, der registreres kun svarer til 1/3 af det overarbejde, der rent faktisk er, siger Pia Brade, medlem af SAM-DATAs landsbestyrelse og HK/Stat Københavns bestyrelse.

- Vi har set en klar tendens til, at it-medarbejdere bliver slidt ned af overarbejde, siger hun.

Derfor har SAM-DATA tilsluttet sig et nyt sæt arbejdstidsregler, der træder i kraft 1. oktober 2006. De nye regler betyder, at der bliver mere registrering og overvågning af it-medarbejdernes overarbejde. Samtidig bliver der indført tvangsudbetaling fra arbejdsgiveren, hvis man ikke har haft mulighed for at afspadsere inden for tre måneder.
/mel


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/nye-regler-skal-stoppe-overarbejde-blandt-it-folk

GDPR