Der skal være mere dialog mellem den sygemeldte og arbejdsgiveren, og man skal kunne vende tilbage til arbejdet i langsomt tempo
17. DEC 2003 9.24
En ny handlingsplan fra regeringen med 23 punkter skal reducere sygefraværet fra danske arbejdspladserne markant. Hver dag er 142.000 danskere sygemeldte fra deres arbejde.
Nogle af hovedpunkterne er en nedsættelse af statsrefusionen for sygedagpengeudgifter til kommunerne, ny fraværsstatitisk og lokale partnerskabsaftaler. Men beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) mener også at der skal en generel holdningsændring til:
- Det kræver et holdningsskifte. Både hos lægerne, den sygemeldte og hos arbejdsgiveren. Den sygemeldte skal ikke have dårlig samvittighed, fordi han eller hun går i Netto eller deltager i forældremøder på skolen. Omvendt skal arbejdsgiveren ikke have skrupler over at spørge den sygemeldte medarbejder, om han kunne tænke sig at begynde langsomt, siger Claus Hjort Frederiksen.
Vil presse folk i arbejde
Kommunerne skal presses til at få flere folk i arbejde igen ved en nedsættelse af den statslige refusion af udgifterne til sygedagpenge fra 50 til 35 procent efter 26 uger. Det er KL stærkt utilfreds med:
- De eksisterende regler indeholder allerede et stærk incitament til at nedbringe antallet af sygemeldte. Men der findes altså grupper af langvarigt og alvorligt syge, som det ikke er så ligetil at få i arbejde efter 26 uger, siger formanden for KL?s Social- og arbejdsmarkedsudvalg Vagn Ry Nielsen (S).
Socialdemokraterne afviser også planen om at nedsætte statsrefusionen.
- Det eneste, vi opnår er kassetænkning i kommunerne. Man kan være bange for, at de begynder at tvangs-raskmelde folk. I stedet kunne man for eksempel lokke kommunerne med, at hvis de har orden i tingene kan de få refusion - ellers ikke, siger Thomas Adelskov.
Også tjenestemændenes forbund FTF frygter, at kommunerne vil presse syge i arbejde, selv om de ikke er klar til det.
- Den eksisterende lovgivning om opfølgningssamtale efter otte uger er udmærket. Problemet er, at mange kommuner ikke følger loven. Forslaget om at straffe kommunerne økonomisk vil ramme de sygemeldte mere, end det vil ramme kommunerne, og det er urimeligt, siger FTF's formand Bente Sorgenfrey.
Kun stikprøver i det private
Set med kommunernes øjne indeholder planen også mange positive elementer. For eksempel skal private virksomheder og praktiserende læger også inddrages i kampen mod sygefraværet. Blandt andet gennem lokale partnerskabsaftaler mellem kommuner, virksomheder og fagforeninger. Desuden skal hele arbejdsmarkedet skal have bedre fraværsstatistikker.
Men både KL og flere faglige organisationer undrer sig over, at indberetningerne til fraværsstatistikken kun skal være obligatoriske for den offentlige sektor, mens statistikken for private arbejdsgivere skal baseres på stikprøver.
lg
Nogle af hovedpunkterne er en nedsættelse af statsrefusionen for sygedagpengeudgifter til kommunerne, ny fraværsstatitisk og lokale partnerskabsaftaler. Men beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) mener også at der skal en generel holdningsændring til:
- Det kræver et holdningsskifte. Både hos lægerne, den sygemeldte og hos arbejdsgiveren. Den sygemeldte skal ikke have dårlig samvittighed, fordi han eller hun går i Netto eller deltager i forældremøder på skolen. Omvendt skal arbejdsgiveren ikke have skrupler over at spørge den sygemeldte medarbejder, om han kunne tænke sig at begynde langsomt, siger Claus Hjort Frederiksen.
Vil presse folk i arbejde
Kommunerne skal presses til at få flere folk i arbejde igen ved en nedsættelse af den statslige refusion af udgifterne til sygedagpenge fra 50 til 35 procent efter 26 uger. Det er KL stærkt utilfreds med:
- De eksisterende regler indeholder allerede et stærk incitament til at nedbringe antallet af sygemeldte. Men der findes altså grupper af langvarigt og alvorligt syge, som det ikke er så ligetil at få i arbejde efter 26 uger, siger formanden for KL?s Social- og arbejdsmarkedsudvalg Vagn Ry Nielsen (S).
Socialdemokraterne afviser også planen om at nedsætte statsrefusionen.
- Det eneste, vi opnår er kassetænkning i kommunerne. Man kan være bange for, at de begynder at tvangs-raskmelde folk. I stedet kunne man for eksempel lokke kommunerne med, at hvis de har orden i tingene kan de få refusion - ellers ikke, siger Thomas Adelskov.
Også tjenestemændenes forbund FTF frygter, at kommunerne vil presse syge i arbejde, selv om de ikke er klar til det.
- Den eksisterende lovgivning om opfølgningssamtale efter otte uger er udmærket. Problemet er, at mange kommuner ikke følger loven. Forslaget om at straffe kommunerne økonomisk vil ramme de sygemeldte mere, end det vil ramme kommunerne, og det er urimeligt, siger FTF's formand Bente Sorgenfrey.
Kun stikprøver i det private
Set med kommunernes øjne indeholder planen også mange positive elementer. For eksempel skal private virksomheder og praktiserende læger også inddrages i kampen mod sygefraværet. Blandt andet gennem lokale partnerskabsaftaler mellem kommuner, virksomheder og fagforeninger. Desuden skal hele arbejdsmarkedet skal have bedre fraværsstatistikker.
Men både KL og flere faglige organisationer undrer sig over, at indberetningerne til fraværsstatistikken kun skal være obligatoriske for den offentlige sektor, mens statistikken for private arbejdsgivere skal baseres på stikprøver.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
