
- Hjemmebesøgene har hidtil kun fundet sted, hvis der var særlige problemer med en elev. Sidste år besluttede vi os imidlertid for at indføre obligatoriske hjemmebesøg, hver gang en klasse får ny klasselærer ? eller hvis en elev har mange forsømmelser. Besøgene er tidskrævende, men de har helt klart en effekt, mener skoleleder Jørn Vedel Eriksen, og han fortsætter:
- Besøgene er med til at skabe et tillidsforhold mellem elev/lærer, hvilket giver eleverne større lyst til at møde til timerne. Modsat får vi en langt større viden om barnets forældre og hjem. For eksempel bliver det pludselig meget lettere at forstå, hvis en elev ofte møder uforberedt i timen. Forklaringen kan være, at eleven deler værelse med flere søskende og har svært ved at finde ro til lektielæsning, siger Jørn Vedel Eriksen.
Og klasselærer Pernille Thomassen supplerer:
- Vi kan mærke, at forældrene føler sig mere sikre, når de er på hjemmebane. Samtidig er vi lærere mere ydmyge, når vi befinder os uden for klasselokalerne. Alt sammen er det med til at bløde op på de traditionelle roller og skabe nye tillidsfulde relationer.
Siden de obligatoriske hjemmebesøg blev indført, har lærerne aflagt i alt ca. 300 hjemmebesøg. Halvdelen af disse besøg er foretaget i forbindelse med forsømmelser.
Resultatet af hjemmebesøgene figurerer i de handleplaner, skolen udarbejder for hver enkelt elev. cgt/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.