- Rygning, alkohol, usund kost og for lidt motion er årsag til ca. 40 pct. af alle sygdomme og tidlige dødsfald. Vi lever kortere, end vi kunne, og vi er samtidig mere syge, end vi burde være. Mange er begyndt at leve sundere, men der er et stykke vej endnu og sundheden rammer skævt i samfundet. Derfor er der brug for en styrket indsats, siger Forebyggelseskommissionens formand Mette Wier.
Blandt de 52 forslag er:
Obligatoriske rygestopkurser i alle kommuner
Alle skolebørn skal have en times daglig motion
Højere afgifter på sukkerholdige fødevarer
Gratis frugt til alle børn i folkeskolen hver dag
Aldersgrænsen for salg af alkohol til unge hæves fra 16 til 18 år
Højere afgifter på cigaretter, så prisen for en pakke bliver 50 kr.
Forbud mod at ryge indendørs, undtaget i eget hjem
Tre hovedudfordringer
Forslagene er målrettet tre hovedudfordringer:
1. Danskerne lever kortere end de kunne. Vi lever 2½ år kortere end svenskerne, og vi er faldet langt
tilbage blandt de vestlige lande.
2. Vi har dårligere liv. De mange mennesker, der bliver ramt, lever ikke bare kortere. En ryger har i
gennemsnit 10 dårlige leveår, og en fysisk inaktiv person har syv dårlige år. Det kan være år med
smerter, sygdomme og problemer med at klare sig selv.
3. Der er en klar ulighed i sundheden. Jo højere uddannelsesniveau, jo sundere lever man.
Kommissionens analyser viser, at det særligt er rygning der er skyld i at danskerne lever kortere, men også de øvrige KRAM-faktorer (Kost, Alkohol og Motion) spiller en stor rolle, fordi de gør at danskerne har flere livsstilssygdomme som KOL, hjertekarsygdomme og kræft. Derfor er mange af kommissionens forslag målrettet indsatser inden for netop disse områder.
31 analyser
Forebyggelseskommissionen har gennemført 31 analyser for at finde frem til, hvilke redskaber der virker bedst.
- Vi har valgt en række af de tiltag, der vil øge levetiden mest effektivt. Og så har vi haft fokus på at få skabt gode vaner hos børn og unge. Hvis man først begynder at leve sundt, er det meget nemmere at holde fast i det resten af livet, siger Mette Wier.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.