ODSHERRED: Odsherred Kommune har forsøgt at sætte en stopklods for offentliggørelsen af en artikel i sagen om et politianmeldt dødsfald på kommunens palliative tilbud, Lynghuset. Det skriver sn.dk.
I en mail til Sjællandske Nyheder har chefjuristen i kommunen, Torben Nybo Middelhede, forsøgt at bremse en specifik artikel om de påståede fejl i forløbet, der førte til dødsfaldet og som siden blev anmeldt til Styrelsen for Patientsikkerhed. Da journalisten sendte artiklen, der er baseret på en aktindsigt, til citattjek hos ældre- og omsorgsdirektør Ulla Gramstrup, var det chefjuristen der svarede tilbage.
Han skriver i mailen, at oplysningerne under ingen omstændigheder må offentliggøres, jævnfør forvaltningsloven. Lektor i medieret ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), Thomas Pallesen, kan ikke erindre fortilfælde, skriver avisen. Både han og Oluf Jørgensen, der er ekspert i forvaltningsret og offentlighedsrådgiver ved Gravercentret og DJMX, vurderer, at kommunen ikke kan bremse artiklen med henvisning til forvaltningsloven.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.