AKTUELT:FV26KL TopmødeFinanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring
Frank Brøndum, fodboldformand for Randers KFUM, mener kommunen burde have skabt et bedre samarbejde.
Mads Otte, TV2 ØJ

Ønsket har ikke været at udkonkurrere, oplyser kommune

Den kommunalt støttet klub, Randers Nord IF, trækker spillere væk og skaber ulige konkurrencevilkår for KFUM fodboldklub, mener organisationen. 

RANDERS: KFUM har måttet dreje nøglen om på deres børne- og ungdomsfodboldhold i Randers. Det sker, efter at Randers Kommune har oprettet et kommunalt støttet fodboldtilbud, skriver TV2 Østjylland. 

Ifølge KFUM er det især det kommunalt støttede fodboldstilbuds økonomiske vilkår og samarbejde med DIF, der har skabt en konkurrencesituation, som den lokale KFUM-klub ikke har haft mulighed for at matche.

- På Nørrevangsskolen har man startet et fodboldtilbud, som har udviklet sig til, at man har lavet en forening, der hedder Randers Nord IF. Den har haft nogle midler og nogle måder at tiltrække spillere på, som vi ikke har mulighed for at hamle op med, forklarer Frank Brøndum, formand for Randers KFUM Fodbold.

En evaluering venter

Det nye fodboldtilbud Randers Nord IF er blevet til gennem det nationale projekt get2sport, som er oprettet af DIF. Et projekt, der har til formål at skabe sportsfællesskaber i udsatte boligområder. 

Det udvalg som i sin tid godkendte DIF's projekt vil nu igangsætte en evaluering af sagen, skriver regionalmediet. Kommunen understreger dog, at det aldrig har været meningen at udkonkurrere lokale, frivillige tilbud. 

- Vi må ikke konkurrere med lokale klubber, og det skal vi have kigget på, om vi gør. Men hvis vi ikke havde gjort noget, havde børn så overhovedet været fysisk aktive, lyder det fra Erik Bo Andersen, formand for Sundheds-, idræts- og kulturudvalget.

AW

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/oensket-har-ikke-vaeret-at-udkonkurrere-oplyser-kommune

GDPR