dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Offentlig it skal være dynamo for ledige it-folk

It-fagets fagforening har en række forslag til ny it-strategi i det offentlige
11. JAN 2006 8.33
Forslagene fremlægges i dag, når It-fagets fagforening, Sam-Data/HK afholder en høring med overskriften "Markedet for offentlige it-løsninger" for købere, leverandører og politikere.

Sam-Data påpeger, at regeringen er ved at forpasse muligheden under strukturreformen til at gøre det offentlige til en dynamo på it-området, skriver HK/Privatbladet.
Fagforeningen mener, at der er behov for nye it-politiske tiltag, som sikrer langt flere fælles standarder, der udnytter de stordriftsfordele, der på alle andre områder er et af hovedargumenterne for strukturreformen. På it-området er stordriftsfordelene stærkt forsømt, mener Sam-Data.

Større lån til kommuners it-udvikling
Det offentlige it-marked omsætter årligt for cirka 10 mia. kr. om året. Med så store beløb nytter det ikke under den gigantiske forandring af det kommunale landskab, at KL og regeringen har aftalt en stram låneramme på kun én milliard kroner, mener Sam-Data som tilslutter sig formanden for kommunaldirektørforeningen, Allan Vendelbo, som mener lånerammen for it bør ligge på mellem fire og fem milliarder kroner.

Mere it-efteruddannelse
Et andet budskab fra foreningen er, at strukturreformen bør øge udbredelsen af fælles standarder og skabe yderligere effektivisering af den offentlige it-forvaltning. Men skal det lykkes, så skal der også i en forøget låneramme afsættes penge til mere it-efteruddannelse af eksempelvis de ledige.
/mel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/offentlig-it-skal-vaere-dynamo-for-ledige-it-folk

GDPR