På blot seks år er den offentlige nettogæld næsten halveret. Det skyldes primært kursudviklingen
11. AUG 2005 9.37
Det viser en analyse i en temaartikel om det offentliges økonomi, der bringes i årets udgave af Statistisk Tiårsoversigt, der bliver offentliggjort i dag.
Artiklen beskriver den samlede offentlige økonomi, dvs. delsektorerne staten, amter, kommuner samt sociale fonde og kasser.
Men det er ikke store overskud på finanserne, som har banet vejen for de seneste års kraftige reduktion i nettogælden. Det er derimod den særdeles positive kursudvikling på aktie- og obligationsmarkederne, som har været den væsentligste årsag til, at den samlede offentlige nettogæld er faldet fra 406 mia. kr. i 1998 til 212 mia. Kr. i 2004.
Analysebn viser også, at den offentlig økonomi på fem år vendte et underskud på 29 mia. til et overskud på 29 mia.
Fra 1995 til 2000 blev et underskud i det offentliges resultat på 29,1 mia. kr. i 1995 blev vendt til et overskud i 2000 på 29,4 mia. kr.
Efter 2000 faldt overskuddet og de offentlige finanser var tilbage med underskud i 2003 efter en periode med stigninger i det offentlige forbrug og overførselsindkomster. I 2004 betød en kraftig stigning i indtægter primært fra indkomst- og formueskatter, at indtægterne igen oplevede en høj vækstrate.
Artiklen i Statistisk Tiårs-oversigt fremlægger en ny
model, der gør det muligt at analysere den reelle sundhedstilstand i det offentliges økonomi. Budskabet er "tal om det samme". En opfordring til, at man taler om de samme internationalt anerkendte og sammenlignelige nøgletal, når det offentliges økonomi bliver diskuteret.
Dermed kan man opnå, at diskussionen bliver til en saglig troværdig dialog, frem for en kamp om at korrigere de anerkendte nøgletal for at opnå en bestemt pointe.
Tre nøgleområder
På tre områder inden for sektoren Offentlig forvaltning og service er der bemærkelsesværdige udviklinger med både faldende og stigende udgifter.
For det første smitter den faldende rente på obligationsmarkedet af på det offentliges rentebetalinger på obligationsgælden. Dette medvirker til, at renteudgifterne fra at udgøre 11 pct. i 1995, nu blot udgør 6 pct. af det offentliges samlede udgifter i 2004.
Et andet område er folkeskolen, hvor udviklingen i udgifter er gået den modsatte vej. Udgifterne til folkeskolen udgør 15 pct. af det offentliges samlede udgifter i 2004. I de forgangne 10 år er antallet af folkeskoleelever steget med 1,7 pct. årligt, mens
udgifterne til folkeskolen gennemsnitligt er steget med 6,6 pct. årligt i løbende priser.
Et tredje væsentligt område drejer sig om udgifter i forbindelse med arbejdsløshed, dvs. udgifter til primært arbejdsløshedsdagpenge og efterløn. Området arbejdsløshed udgør 42 pct. af de samlede udgifter. Omkostningerne pr. ledig steg med over 60 pct. fra 1995 til 2002, svarende til en vækst på godt 7 pct. årligt i løbende priser.
Men antallet af ledige i samme periode faldt med 5,3 pct. årligt fra 288.400 til 144.700.
I 2002 vendte denne udvikling og antallet af ledige i 2003 og 2004 udgjorde hhv. 170.600 og 176.400. Sammenholdt med stigningen i de samlede udgifter til arbejdsløshed i samme periode, giver den stigende ledighed sig udtryk i aftagende omkostninger pr. ledig.
lg
Artiklen beskriver den samlede offentlige økonomi, dvs. delsektorerne staten, amter, kommuner samt sociale fonde og kasser.
Men det er ikke store overskud på finanserne, som har banet vejen for de seneste års kraftige reduktion i nettogælden. Det er derimod den særdeles positive kursudvikling på aktie- og obligationsmarkederne, som har været den væsentligste årsag til, at den samlede offentlige nettogæld er faldet fra 406 mia. kr. i 1998 til 212 mia. Kr. i 2004.
Analysebn viser også, at den offentlig økonomi på fem år vendte et underskud på 29 mia. til et overskud på 29 mia.
Fra 1995 til 2000 blev et underskud i det offentliges resultat på 29,1 mia. kr. i 1995 blev vendt til et overskud i 2000 på 29,4 mia. kr.
Efter 2000 faldt overskuddet og de offentlige finanser var tilbage med underskud i 2003 efter en periode med stigninger i det offentlige forbrug og overførselsindkomster. I 2004 betød en kraftig stigning i indtægter primært fra indkomst- og formueskatter, at indtægterne igen oplevede en høj vækstrate.
Artiklen i Statistisk Tiårs-oversigt fremlægger en ny
model, der gør det muligt at analysere den reelle sundhedstilstand i det offentliges økonomi. Budskabet er "tal om det samme". En opfordring til, at man taler om de samme internationalt anerkendte og sammenlignelige nøgletal, når det offentliges økonomi bliver diskuteret.
Dermed kan man opnå, at diskussionen bliver til en saglig troværdig dialog, frem for en kamp om at korrigere de anerkendte nøgletal for at opnå en bestemt pointe.
Tre nøgleområder
På tre områder inden for sektoren Offentlig forvaltning og service er der bemærkelsesværdige udviklinger med både faldende og stigende udgifter.
For det første smitter den faldende rente på obligationsmarkedet af på det offentliges rentebetalinger på obligationsgælden. Dette medvirker til, at renteudgifterne fra at udgøre 11 pct. i 1995, nu blot udgør 6 pct. af det offentliges samlede udgifter i 2004.
Et andet område er folkeskolen, hvor udviklingen i udgifter er gået den modsatte vej. Udgifterne til folkeskolen udgør 15 pct. af det offentliges samlede udgifter i 2004. I de forgangne 10 år er antallet af folkeskoleelever steget med 1,7 pct. årligt, mens
udgifterne til folkeskolen gennemsnitligt er steget med 6,6 pct. årligt i løbende priser.
Et tredje væsentligt område drejer sig om udgifter i forbindelse med arbejdsløshed, dvs. udgifter til primært arbejdsløshedsdagpenge og efterløn. Området arbejdsløshed udgør 42 pct. af de samlede udgifter. Omkostningerne pr. ledig steg med over 60 pct. fra 1995 til 2002, svarende til en vækst på godt 7 pct. årligt i løbende priser.
Men antallet af ledige i samme periode faldt med 5,3 pct. årligt fra 288.400 til 144.700.
I 2002 vendte denne udvikling og antallet af ledige i 2003 og 2004 udgjorde hhv. 170.600 og 176.400. Sammenholdt med stigningen i de samlede udgifter til arbejdsløshed i samme periode, giver den stigende ledighed sig udtryk i aftagende omkostninger pr. ledig.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
