
Hvordan kan vi skabe bedre og mere velfærd til borgerne for skattekronerne? Det er et centralt spørgsmål på den offentlige sektors dagsorden i disse år. Et stigende pres på de offentlige ressourcer og en udsigt til flere ældre og færre erhvervsaktive i fremtiden har sat fokus på, hvordan man kan udvikle de offentlige serviceydelser - for eksempel ved at inddrage den private sektor mere og på nye måder.
Kommuner og regioner afprøver allerede forskellige samarbejdsmodeller med private virksomheder. Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) er heriblandt blevet en udbredt samarbejdsmodel på tværs af den offentlige og private sektor. I marts udgav Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) i samarbejde med Roskilde Universitet (RUC) og OPALL en oversigt over OPI på fem velfærdsområder. Oversigten viser, at der er fuld gang i innovationssamarbejdet. I starten af 2014 talte vi mere end 240 kortlagte OPI-projekter.
Et OPI indebærer, at offentlige og private aktører går sammen om at udvikle nye produkter og processer eller teste eksisterende løsninger i et gensidigt forpligtende udviklingssamarbejde. Målet er tredelt: at bane vejen for en mere effektiv offentlig sektor, at skabe vækst i den private sektor og at øge kvaliteten i de serviceydelser, som borgerne modtager.
Tillid og videndeling skaber gode resultater
Hidtil har der været begrænset viden om erfaringerne med OPI-projekter. Derfor har vi lavet en evaluering af otte innovationspartnerskaber, der alle har haft fokus på at udvikle nye løsninger inden for fire centrale velfærdsområder: sundhedsområdet, ældreområdet, undervisningsområdet og daginstitutionsområdet. Evalueringen er en del af OPALL-projektet, der gennemføres i samarbejde med Væksthus Hovedstadsregionen, DI ITEK, Dansk Erhverv, FTF, Metropol og DTU.
De evaluerede OPI-projekter er blevet valgt, så de repræsenterer både vellykkede og mindre vellykkede partnerskaber. Derved har det været muligt at undersøge, hvad der skal til for at et OPI-projekt bliver en succes og hvilke barrierer, der kan stå i vejen for et succesfuldt samarbejde.
Evalueringen viser blandt andet, at man i nogle af de undersøgte OPI-projekter når langt, hvis relationen mellem de offentlige og private aktører er baseret på gensidig tillid, og en fælles forståelse for, hvilket problem der skal løses og hvordan. Tillid og videndeling kan endda være vigtigere end en formel samarbejdskontrakt. Det er også centralt for de private parter, at der er et klart kommercielt potentiale, som betyder, at den udviklede løsning kan afsættes efterfølgende.
Uens forventninger og teknisk bøvl
Til gengæld viser evalueringen også, at der er nogle centrale udfordringer, som er med til at forhindre, at man når sine mål i et OPI-projekt - eller endda hindre, at den udviklede løsning implementeres i praksis. Det handler blandt andet om manglende afklaring af risici og en manglende forventningsafstemning til samarbejdet.
Tekniske og kliniske krav er desuden en barriere for de private parter, mens begrænset organisatorisk opbakning kan være en udfordring for de offentlige parter. Det kan fx være problematisk, hvis samarbejdet er indledt som følge af en ledelsesbeslutning uden nødvendig opbakning fra de involverede medarbejdere, der skal afprøve løsningen.
Forskellige resultater for offentlige og private
Hvorvidt OPI på længere sigt fører til øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor og vækst i den private sektor er endnu uklart. Evalueringen har vist, at der har været udfordringer i alle otte undersøgte samarbejder, og at der er tale om forskellige resultater for de offentlige og private parter, som primært er til de private virksomheders fordel.
I seks ud af otte af de undersøgte innovationspartnerskaber har virksomhederne enten allerede opnået vækst i form af øget omsætning, flere arbejdspladser og nye eksportmuligheder, og ellers har de en begrundet forventning om det.
De offentlige parter har til gengæld mere blandede erfaringer, fordi de udviklede løsninger i flere tilfælde ikke er blevet implementeret i den daglige drift. Selv i de mere vellykkede projekter kan det være svært at dokumentere effekterne.
Undersøgelsen viser således, at innovation og ikke mindst implementering af innovationen i den offentlige sektor tager tid. Det kan derfor være vanskeligt at vurdere de endelige effekter af OPI-projekterne på nuværende tidspunkt, men på baggrund af evalueringen tegner der sig et potentiale for opnåelse af mere langsigtede effekter - både for den offentlige og private sektor.
Antal fundne offentlige-private Innovationspartnerskaber (OPI)
Velfærdsområde
Dagtilbud 4
Social 16
Sundhed 177
Undervisning 8
Ældrepleje 44
I alt 249
Kilde: KORA 2014
Fakta om OPALL:
Offentlige-Private Alliancer (OPALL) skaber samarbejder mellem kommuner, virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner, så de sammen kan udvikle nye løsninger og produkter til de kommunale velfærdsområder.
Partnergruppen i OPALL består af Professionshøjskolen Metropol, DTU, DI ITEK, Dansk Erhverv, KORA og FTF og Væksthus Hovedstadsregionen, som er lead på OPALL projektet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.