
Baggrunden for udmeldingen er at ombudsmanden har fået det indtryk, at der for øjeblikket sker en stigning i sagsbehandlingstiden i visse amter og kommuner. Og at den længere sagsbehandling i hvert fald til en vis grad skyldes kommunalreformen.
Bekymret
Hans Gammeltoft-Hansen understreger at han ikke har foretaget egentlige undersøgelser, men at hans indtryk bygger på telefoniske henvendelser fra borgere, konkrete sager og oplysninger i pressen.
- Jeg er bekymret over den indflydelse som en stigning i sagsbehandlingstiden har for den enkelte borgers udsigt til at få sine forhold behandlet inden for en rimelig tidsmæssig horisont, siger han.
Efter den 1. januar 2007 vil ombudsmanden henvende sig direkte til den enkelte kommune eller region hvis konkrete klager fra borgere eller andre forhold i øvrigt giver anledning til det.
- Jeg vil bede de involverede kommuner og regioner om at redegøre for restancesituationen og om at oplyse, om de anser restancesituationen for at være normal eller ekstraordinær. I givet fald vil jeg spørge om der er lavet en handlingsplan for nedbringelse af restancerne, og om handlingsplanens indhold, siger han.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.