Omfanget af henvendelser fra Uffe Thorndahl ikke i sig selv chikane

HEDENSTED: Uffe Thorndahl og en lokal borger er blevet politianmeldt af Hedensted Kommune. Ikke for det store omfang af anmodninger om aktindsigt, men for at nogle henvendelser har haft karakter af chikane. 

DK Nyt har fået aktindsigt i Hedensted Kommunes ressourceforbrug gennem tiden på at behandle aktindsigtsanmodninger fra Uffe Thorndahl og borgeren i kommunen.

- Man skal holde tingene adskilt, for det ene handler om antal anmodninger, og der er regler i offentlighedsloven, der giver myndigheder mulighed for at afvise en anmodning om aktindsigt med henvisning til "ressourcereglen". Den kan også benyttes, hvis man fx søger om aktindsigt rigtig mange gange

Sådan lyder det fra advokat og partner i Horten, Rikke Søgaard Berth, som er specialiseret i offentlig ret.

- Her er der ifølge omtalen i medierne politianmeldt pga. tonen og måden, som borgeren har henvendt sig til kommunen på. Når tonen bliver chikanøs mod offentligt ansatte og politikere, så kan man anmelde personen. Dette fjerner dog ikke retten til i princippet at søge aktindsigt så mange gange, man vil. Her må myndigheden tage stilling til omfanget i forhold til ressourcereglen, herunder om der skal bruges mere end 25 timer på at behandle sagen, siger hun.

Af politianmeldelsen, som DK Nyt har fået indsigt i, fremgår det, at Hedensted har politianmeldt Uffe Thorndahl d. 16. maj 2023, og siden har kommunen sendt alle henvendelser, som den mener har chikanøs tone, direkte videre til politiet. 

Sidste mulighed

Rikke Søgaard Berth peger på, at en politianmeldelse altid vil være sidste skridt, og at kommunerne har en del "knapper at skrue på" før, at man når så langt.

Fx at hvis en borger er utilfreds med en given afgørelse og bliver truende og chikanøs, så kan kommunen begrænse muligheden for fysisk fremmøde, fx så vedkommende kun må møde op en bestemt dag om ugen, hvor en bestemt sagsbehandler kan bistå borgeren. Hvis chikanen fortsat er så alvorlig, at dette ikke er nok til at beskytte medarbejderen, kan kommunen give fremmødeforbud, så vedkommende må henvende sig på mail eller telefon. Og hvis chikanen og truslerne fortsætter, kunne det sidste skridt være at politianmelde personen.

- Nogle gange går sager i hårdknude, hvis der fx er meget konflikt. Enkelte borgere kan blive så ressourcekrævende, at det kan lægge en kommune helt ned. I sidste ende er det et arbejdsgiveransvar at sikre et sundt og sikkert fysisk og psykisk arbejdsmiljø for medarbejderne, hvor de også er klædt på til at håndtere den type henvendelser, siger hun og fortsætter:

- Kommunernes sidste greb er at politianmelde, og så må vi se om politiet vælger at rejse tiltale i den her sag. Det er en helt usædvanlig sag. Kommunerne har generelt stort fokus på at styrke dialogen med borgere, og vi ser meget få af den her type sager.

20 år tilbage

Hedensted har tidligere i årene 2003-2015 lavet et faktaark, for at undersøge omfanget af anmodningerne fra Uffe Thorndahl og en lokal borger, men det stoppede man med pga. højt ressourceforbrug. Kommunen oplyser, at der i en periode kom færre henvendelse fra Thorndahl, men at man begyndte at registrere dem igen i 2022, da omfanget af henvendelserne igen blev større.

Af faktaarket fremgår henvendelser fra Uffe Thorndahl og den anden borger i perioden 2003-2015. Arket er 171 sider langt, og der er oplistet 40 forskellige sager, hvor der under hver er utallige henvendelser, klager og mailkorrespondancer. Det fremgår, at mange af henvendelserne er sendt ud til forskellige medarbejdere og de omhandler beskyldninger om korruption såsom at etablering af Jysk Storlager i Uldum er ”lirket igennem” planlovgivningen fra 2013, at han har fundet "mange lovovertrædelser", at Hedensted Kommune "bevidst har overtrådt lovgivningen, udøvet aktivt magtmisbrug, løjet og misledt overordnede myndigheder m.m." i forbindelse med lageret.  

Herfra er det op til politiets jurister at vurdere, hvilke beskyldninger og påstande, der kan kategoriseres som chikane mod medarbejdere og politikere i kommunen. 

- I princippet kan man være så konspiratorisk, som man vil, når man anmoder om aktindsigt, siger Rikke Søgaard Berth.

Hedensted oplyser derudover, at det er svært at konkludere præcis, hvor mange udgifter, kommunen har haft i forbindelse med anmodningerne, men at afdelingen for vækst, teknik og fællesskab vurderer, at "de på nuværende tidspunkt bruger et årsværk på opgaven," og at der derudover bruges tid fra andre fagforvaltninger og at timeforbruget for disse er "svært at anslå". 

I perioden 2013-2015 brugte man 1.026.292,37 kr. på et konsulentfirma, som var hyret til at løse opgaven. 

Kender ikke omfanget

Rikke Søgaard Berth peger på, at man ikke generelt har et klart billede af, hvor mange ressourcer landets myndigheder bruger på at behandle anmodninger om aktindsigter.

Efter mange års forarbejde og vedtagelsen af den "nye" offentlighedslov i 2013, er der sket en digital udvikling og øget digital tilgængelighed, som gør det nemmere at sende en anmodning om aktindsigt på få minutter over mail.

Ifølge hende kunne det være hensigtsmæssigt for bl.a. kommunerne at have overblik over antallet af anmodninger og det samlede tidsforbrug til at håndtere sagerne.

- Justitsministeriet lavede en evaluering af offentlighedsloven i 2017, hvor ministeriet bad myndighederne oplyse antal aktindsigtsanmodninger og udfaldet af sagerne. Det var dog svært at skønne over for kommunerne, da de efterspurgte data ikke kunne hentes på en ensartet vis. Derudover kunne det være relevant at kende ikke blot antallet – men også ressoruceforbruget til håndteringen af aktindsigtssager. Det overblik kunne give et grundlag for at vurdere, om vi har sat barren det rigtige sted, siger Rikke Søgaard Berth.