Sundhedsvæsenet har alt for længe fokuseret på effektivitet i stedet for at lytte til brugerne: De mangler menneskelig forståelse, omsorg og med-inddragelse, viser undersøgelse
11. JAN 2007 8.16
Der skal nye boller på suppen, hvis det danske sundhedsvæsen skal undgå at brugerne flygter i stribevis til private tilbud - og dermed på længere sigt underminerer det danske princip om lige tilbud til alle.
Det fastslår en kreds af sundhedsvæsenets centrale aktører i en rapport.
Brugerne af det danske sundhedsvæsen føler sig nemlig ikke hverken lyttet til, medinddraget eller omfattet af ret megen menneskelig forståelse og omsorg. Det viser en undersøgelse, som præsenteres i en ny rapport om ?Brugernes Sundhedsvæsen?, som er udgivet af Huset Mandag Morgen.
Bløde værdier underprioriteres
Undersøgelsen viser, som er foretaget af Zapera for Mandag Morgen, viser at store områder af sundhedsvæsenet ikke lever op til hverken forventninger eller krav hos patienterne. Over tusind patienter er blevet spurgt om deres erfaringer med sundhedsvæsenet, og svarende viste blandt andet at:
? en trediedel (30 procent) oplevede, at de ikke blev inddraget i beslutninger, der skulle træffes om behandlingsforløbet
? en trediedel (31 procent) oplevede, at sundhedspersonalets behandling var upersonlig
? halvdelen (49 procent) oplevede at der i høj grad var megen spildtid i forbindelse med behandlingsforløbet
? over en trediedel (36 procent) oplevede, at behandlingsforløbet ikke blev tilrettelagt fleksibelt ift. hvornår patienten selv havde tid
? 26 procent oplevede, at sundhedspersonalet ikke havde, et godt overblik over udviklingen i behandlingsforløbet
? 23 procent oplevede, at der ikke blev lyttet til patientens behov i forbindese med behandlinger
? 21 procent manglede stor menneskelig forståelse og omsorg gennem behandlingsforløbet
? 22 procent var ikke trygge ved de beslutninger, der blev truffet i forbindelse med behandlingsforløbet
Til gengæld står det godt til med tilliden til den faglige ekspertise: Kun 12 procent oplevede, at sundhedspersonalet ikke havde en høj grad af faglig ekspertise. 36 procent oplevede, at den faglige ekspertise var til stede i nogen grad, og hele 52 procent, at personalet havde en høj grad af faglig ekspertise.
Patientreform nødvendig nu
Så i denne tid, hvor der tales så meget kvalitet i forbindelse med temamøder om regeringens kvalitetsreform, er der alt for lidt fokus på en bestemt slags kvalitet: Nemlig den brugeroplevede kvalitet. Det konkluderer forfatterne til rapporten, som peger på at den store udfordring for sundhedsvæsenet fremover bliver et forstærket pres fra brugerne.
- Brugeraccepten er helt afgørende for sundhedsvæsenets fremtidige succes, fastslog formand for Kræftens Bekæmpelse, Arne Rolighed, på et pressemøde onsdag.
- Brugerne vil i stigende grad brug af tilkøbsydelser, hvis det offentlige sundhedsvæsen ikke gør det godt nok.
Aktørerne bag rapporten mener, at der skal ikke mindre end en decideret patientreform til ? en reform, som kræver et opgør med den hidtidige organisering og prioritering i sundhedsvæsenet. En reform, der er så vidtgående, at den kan kaldes en egentlig revolution, mener aktørerne.
Nye incitamenter
Et af midlerne til at få ændret sundhedssektoren skal ifølge rapporten være nye incitatmenter. Hidtil har sundhedsvæsenet fokuseret på effektivitet, men det er ikke nok at have et sundhedsvæsen, der kan styre sine udgifter. Som noget nyt skal omsorg og det optimale patientforløb, som det hedder, belønnes og værdsættes.
Foruden nye incitamenter til således at lægge vægt på de bløde værdier peger rapporten på fem andre vigtige indsatser, der til sammen skal reformere sundhedsvæsenet
1) Ny viden: Der er behov for mere nuanceret og detajleret viden for at styrke forskning og uddannelse på området
2) Nye kompetencer: Generelt er brugerens forventninger bredere, end de eksisterende kompetencer kan honorere.
3) Nye relationer: De pårørende, som er den vigtigste støtte for patienterne, bruges ikke i dag, som den store ressource, de er
4) Nyt medansvar: Brugerne skal inddrages langt mere og gives medansvar. Dels udgør de en ressource, dels kan det bidrage til at styre forventningsniveauet, som det hedder.
5) Ny lighed: Et brugerorienteret sundhedsvæsen risikerer at tilgodese de stærke patientgrupper og dermed bryde den solidaritet, der har været et kendetegn ved det danske sundhedsvæsen. Derfor må der udarbejdes en samlet plan for, hvordan sundhedsvæsenet bedst målretter og tilpasser sine tilbud til forskellige patientgrupper.
(Foto: Tulay Palaz)
Det fastslår en kreds af sundhedsvæsenets centrale aktører i en rapport.
Brugerne af det danske sundhedsvæsen føler sig nemlig ikke hverken lyttet til, medinddraget eller omfattet af ret megen menneskelig forståelse og omsorg. Det viser en undersøgelse, som præsenteres i en ny rapport om ?Brugernes Sundhedsvæsen?, som er udgivet af Huset Mandag Morgen.
Bløde værdier underprioriteres
Undersøgelsen viser, som er foretaget af Zapera for Mandag Morgen, viser at store områder af sundhedsvæsenet ikke lever op til hverken forventninger eller krav hos patienterne. Over tusind patienter er blevet spurgt om deres erfaringer med sundhedsvæsenet, og svarende viste blandt andet at:
? en trediedel (30 procent) oplevede, at de ikke blev inddraget i beslutninger, der skulle træffes om behandlingsforløbet
? en trediedel (31 procent) oplevede, at sundhedspersonalets behandling var upersonlig
? halvdelen (49 procent) oplevede at der i høj grad var megen spildtid i forbindelse med behandlingsforløbet
? over en trediedel (36 procent) oplevede, at behandlingsforløbet ikke blev tilrettelagt fleksibelt ift. hvornår patienten selv havde tid
? 26 procent oplevede, at sundhedspersonalet ikke havde, et godt overblik over udviklingen i behandlingsforløbet
? 23 procent oplevede, at der ikke blev lyttet til patientens behov i forbindese med behandlinger
? 21 procent manglede stor menneskelig forståelse og omsorg gennem behandlingsforløbet
? 22 procent var ikke trygge ved de beslutninger, der blev truffet i forbindelse med behandlingsforløbet
Til gengæld står det godt til med tilliden til den faglige ekspertise: Kun 12 procent oplevede, at sundhedspersonalet ikke havde en høj grad af faglig ekspertise. 36 procent oplevede, at den faglige ekspertise var til stede i nogen grad, og hele 52 procent, at personalet havde en høj grad af faglig ekspertise.
Patientreform nødvendig nu
Så i denne tid, hvor der tales så meget kvalitet i forbindelse med temamøder om regeringens kvalitetsreform, er der alt for lidt fokus på en bestemt slags kvalitet: Nemlig den brugeroplevede kvalitet. Det konkluderer forfatterne til rapporten, som peger på at den store udfordring for sundhedsvæsenet fremover bliver et forstærket pres fra brugerne.
- Brugeraccepten er helt afgørende for sundhedsvæsenets fremtidige succes, fastslog formand for Kræftens Bekæmpelse, Arne Rolighed, på et pressemøde onsdag.
- Brugerne vil i stigende grad brug af tilkøbsydelser, hvis det offentlige sundhedsvæsen ikke gør det godt nok.
Aktørerne bag rapporten mener, at der skal ikke mindre end en decideret patientreform til ? en reform, som kræver et opgør med den hidtidige organisering og prioritering i sundhedsvæsenet. En reform, der er så vidtgående, at den kan kaldes en egentlig revolution, mener aktørerne.
Nye incitamenter
Et af midlerne til at få ændret sundhedssektoren skal ifølge rapporten være nye incitatmenter. Hidtil har sundhedsvæsenet fokuseret på effektivitet, men det er ikke nok at have et sundhedsvæsen, der kan styre sine udgifter. Som noget nyt skal omsorg og det optimale patientforløb, som det hedder, belønnes og værdsættes.
Foruden nye incitamenter til således at lægge vægt på de bløde værdier peger rapporten på fem andre vigtige indsatser, der til sammen skal reformere sundhedsvæsenet
1) Ny viden: Der er behov for mere nuanceret og detajleret viden for at styrke forskning og uddannelse på området
2) Nye kompetencer: Generelt er brugerens forventninger bredere, end de eksisterende kompetencer kan honorere.
3) Nye relationer: De pårørende, som er den vigtigste støtte for patienterne, bruges ikke i dag, som den store ressource, de er
4) Nyt medansvar: Brugerne skal inddrages langt mere og gives medansvar. Dels udgør de en ressource, dels kan det bidrage til at styre forventningsniveauet, som det hedder.
5) Ny lighed: Et brugerorienteret sundhedsvæsen risikerer at tilgodese de stærke patientgrupper og dermed bryde den solidaritet, der har været et kendetegn ved det danske sundhedsvæsen. Derfor må der udarbejdes en samlet plan for, hvordan sundhedsvæsenet bedst målretter og tilpasser sine tilbud til forskellige patientgrupper.
(Foto: Tulay Palaz)
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
