AKTUELT:FV26Finanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring
Nye treårige overenskomster for sundhedspersonale under sundhedskartellet er forhandlet på plads.
Danske Regioner

Overenskomster med sundhedspersonale er på plads

Regionerne og Sundhedskartellet er enige om fornyelse af overenskomster for bl.a. sygeplejersker, ernæringsassistenter og radiografer. 
6. MAR 2026 11.53

Fredag er Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Sundhedskartellet blevet enige om nye overenskomster for sundhedspersonale, såsom sygeplejersker, ernæringsassistenter og radiografer.

De nye overenskomster indeholder udover de allerede aftalte lønstigninger på 6,27 procent en udmøntning af 2,0 procent til organisationsspecifikke formål, og den bygger oven på alle de vilkår, der allerede er aftalt centralt om øget fleksibilitet med fritvalgsordning og forbedrede muligheder for fravær til børnefamilier.

Det skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.

Aftalerne prioriterer blandt andet ekstra penge til løn og pension, fokus på forbedringer af honorering for arbejde på skæve tidspunkter og arbejdstilrettelæggelse samt en ramme for lønnet praktik på den sidste del af de sygeplejestuderendes uddannelse.

For eksempel hæves de regionale sygeplejerskers pension med et procentpoint. 

Næstformand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn Bo Libergren (V) hæfter sig blandt andet ved aftalernes pensionsforbedringer:

- Jeg er rigtig glad for, at vi er blevet enige om en aftale med Sundhedskartellet, hvor vi sammen formår at prioritere de lønmidler, som vi har til rådighed. Og vi lægger stor vægt på, at vi denne gang er blevet enige om at prioritere midler til bl.a. pensionsforbedringer, blandt de mange andre gode ting, siger han.

Sundhedskartellet består af syv fagforbund: Dansk Sygeplejeråd, Radiografrådet, Kost- og Ernæringsforbundet, Farmakonomforeningen, Danske Tandplejere, Danske Fodterapeuter og Danske Psykomotoriske Terapeuter. 

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/overenskomster-med-sundhedspersonale-er-paa-plads

GDPR