Afmatningen i byggeriet og faldende økonomisk aktivitet i hele Danmark gør projektet for usikkert lige nu, vurderer borgmesteren og udtaler:
- Men jeg er fortsat helt overbevist om, at fremtiden for Næstved er byudvikling med et arena-projekt. Det vil forene idræt, sundhed og kultur, ved at skabe en ramme der gør det let og attraktivt for borgerne at være sunde og aktive. Arena-projektet er en investering, der kommer alle borgere i hele Næstved til gode. Samtidig er det en vigtig brik i fremtidens spil om at fastholde og tiltrække mennesker og virksomheder til vores kommune.
Forslaget om udskydelse af projektet har borgmesteren drøftet med formanden for Venstres byrådsgruppe Hans Hansen, som tilslutter sig.
Rettidig omhu
Visionerne om en arena-bydel har været et politisk fokusområde længe. Og ønskerne om blandt andet vandkulturhus, sundhedscenter, kulturoplevelser og en bydel med fokus på fysisk aktivitet er blevet diskuteret sammen med finansieringsmulighederne.
- Pengene til en ny bydel skal komme fra salg af grunde. Men med bygge- og boligsituationen for tiden tør jeg ikke løbe an på, at vi får solgt et tilstrækkeligt antal grunde til at kunne bygge en bydel af den kvalitet, vi skal have, fortæller Henning Jensen og fortsætter:
- Men det er vigtigt for mig at understrege, at min anbefaling ikke går ud på, at vi lukker arena-projektet. Jeg trykker på pauseknappen, indtil konjunkturerne og afmatningen i byggeriet atter er vendt. Derfor vil jeg anbefale byrådet, at vi skubber projektet to til tre år. Med de besparelser vi står foran i budgetlægningen, mener jeg ikke, at vi lige nu kan forsvare at afsætte kommunale midler til en ny bydel.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.