
- Det plager dagligt etniske ældre, der har behov for plejen, og for det plejepersonale, som skal tage sig af de ældre, siger etnisk konsulent i Vejle Kommune, Nahit Garcevic om baggrunden for den pegebog, der er lige på trapperne.
Den henvender sig til henholdsvis bosniske og tyrkiske ældre.
- Vi ved alle sammen, hvor vigtigt det er at kunne kommunikere, at sende og modtage budskaber, og hvor meget det betyder for ens selvsikkerhed og tryghed, især når man er gammel og afhængig af andre, som ikke taler eller forstår ens modersmål.
- Det problem har plaget både etniske ældre i plejen og plejepersonalet i lang tid, og det er grunden til, at Vejle Kommune har besluttet at prøve at gøre noget ved det, siger Nahit Garcevic.
Formanden for Seniorudvalget i Vejle Kommune, Christa Laursen (S), siger om baggrunden for den politiske beslutning:
- Ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed kan let få overtaget - især hos ældre etniske borgere, hvis ikke de kan gøre sig forståelige over for andre. Derfor er det vigtigt, at vi sætter fokus på, hvad der kan være med til at få hverdagen til at fungere på en tilfredsstillende måde - især blandt vores ældre med anden etnisk baggrund end dansk.
- Resultatet er vi politisk glade for i Seniorudvalget. Det er en begyndelse i den rigtige retning. Det er et rigtigt godt stykke arbejde, Nahit Garcevic her har lavet, siger Christa Laursen.
De to sprogversioner kan bestilles af andre kommuner fra 15. juni til en stykpris af 30 kr. + forsendelse og i begrænset antal, så flest muligt kan få nogle eksemplarer.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.