LOLLAND: Personer bag et kritiseret og nu lukket opholdssted, Take Care på Lolland, står bag ansøgninger om to nye opholdssteder i kommunen, og det bekymrer socialordfører Marlene Ambo-Rasmussen (V): "Det er noget, der bliver nødt til at blive afdækket fra politisk side. Det er klart," siger hun til TV2 Øst, der har haft aktindsigt i sagen.
Kanalens aktindsigt viser, at ansøgningen til det ene nye opholdssted Tornved skal ledes af den tidligere socialfaglige koordinator hos Take Care, og at den kommende leder ved det andet sted, Helhedsbasen, tidligere var direktør og lærer på det lukkede opholdssted. Underretninger om magtanvendelse og videoer, optaget af anbragte børn og unge, førte til en rapport, der konkluderede, at de anbragtes fysiske og psykiske sikkerhed blev kompromitteret ved ophold på stedet. Socialtilsyn Øst lukkede det efterfølgende.
Interesseorganisationen De Anbragtes Vilkår mener ifølge kanalen, at det kan være bekymrende, hvis personer fra et lukket opholdssted prøver at starte et nyt. Det er Socialtilsynet Hovedstaden, der skal behandle ansøgningerne om de to nye opholdssteder, og her er man opmærksomme på sammenfaldet af personer: "Det er selvfølgelig noget, vi har opmærksomhed på, når vi skal i gang med at behandle ansøgningerne", siger konstitueret tilsynschef for Socialtilsynet Hovedstaden, Kristina Vang Jensen til kanalen.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.