Pesticider i vandet: Uholdbart med nuværende hovsa-situation

BORNHOLM: Hver måned - nogle gange hver uge - popper et nyt pesticid med et uudtaleligt navn op i grundvandet et sted i  landet. Lokale vandværker med mistanke til specifikke giftstoffer tjekker stoffer, de ikke er forpligtede til at måle for, og finder i adskillige tilfælde både tilladte og forlængst forbudte stoffer i drikkevandet i koncentrationer over grænseværdien.

Og var der én ting, der var enighed om, i en paneldebat på Folkemødet, hvor grundvandet var hovedtema, så var det, at den nuværende hovsa-situation på pesticid-fronten er uholdbar.

For Danva, de største vandværkers organisation, der stod bag debatten, var det afgørende, at det ikke bliver det enkelte vandværk, der kommer til at hænge på regningerne. Lige nu må mange værker lukke boringer, der skal findes nyt ikke-forurenet vand, der skal betales for dyre analyser, og landmænd skalkomppenseres for ikke at dyrke og sprøjte på de følsomme områder.

Formand Carl-Emil Larsen talte på det forebyggende - og landsdækkende - plan for fremover at dele landbrugsjorden op i områder, hvor der skal dyrkes fødevarer, og områder, hvor der skal 'dyrkes vand'.

Det betyder ifølge Danva at tage nogle tusinde hektar ud af landbrugsdriften, hvor der ikke sprøjtes - og hvor der f.eks. plantes skov for at kunne beskytte den fremtidige grundvandsindvinding.

Lars Hvidtfeldt, viceformand for Landbrug & Fødevarer, talte for, at myndighederne må blive bedre til at godkende og overvåge - og mindede om, at det i nogle tilfælde måske ikke er nødvendigt helt at stoppe med landbrugsdrift, men f.eks. bruge droner til kun at sprøjte påde mest belastede ukrudtsområder.

Kulfilter var ikke nok
Walter Brüsch, der er geologisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, har beskæftiget sig med grundvand i over 30 år og konstaterede, at der idag ganske enkelt ikke er udviklet tilstrækkelige analysemetoder til at kunne måle for alle de mange hundrede giftstoffer, der har været og er i brug.

Brüsch advarede også mod at tro, at man kan rense sig ud af forureningen. F.eks. fandt Hofor i Hvidovre i begyndelsen af juni dimethylsulfamid - eller DMS - i drikkevandet, selv om vandet af andre grunde renses med et kulfiter.

Filteret fangede altså ikke forekomsten af DMS, der var godkendt fra 1973 til 2007, blev brugt til at bekæmpe svampe i afgrøder som jordbær og tomater, og nu altså er havnet i drikkevandet.

MF og miljøordfører Christian Rabjerg Madsen (S) konstaterede, at det vil blive for dyrt for det enkelte vandværk at betale landmænd fra at dyrke jorden på indvindingsområderne, og at der må større strukturelle løsninger til:

Ifølge ham bør screeningsprogrammerne udvides og forbedres, renseløsninger bør ikke accepteres - og det enkelte vandværk må ikke ende med regningen.

Det var der ingen, der modsagde.

Fra Danvas oplæg til mødet:

* Dansk vandforsyning er blevet ramt af historiens største pesticidproblem med stoffet Desphenyl-chloridazon (DPC).

*  Nedbrydningsproduktet fra et nu forbudt roesprøjtemiddel bliver fundet i koncentrationer over grænseværdien i flere hundrede boringer landet over, efter DANVA i sommer, hvor det blev opdaget ved en tilfældighed, forlangte at få det ind i analyseprogrammet.

* En opgørelse fra GEUS viser, at hver tiende analyserede boring overskrider grænseværdien, visse steder med op til 100 gange.

* Konsekvensen er midlertidig rensning med kulfilter, at rigtigt mange boringer må lukke og mange små vandværker bliver truet på deres eksistens. Der er nu også opdaget relativt mange fund af nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol fra tilladte pesticider.