KØBENHAVN: Når folk kaldes til stemmeurnerne, vækker det samtidig en ellers slumrende politisk ekstremisme, så der bliver flere tilfælde af trusler og chikane. Det skriver dr.dk.
Baggrunden er en ny rapport fra Politiets Efterretningstjeneste, som viser, at der i 2012 er registreret færre tilfælde af såkaldte hadforbrydelser end i 2011. Faldet er på 17 pct., og det skyldes med stor sandsynlighed, at der i 2011 var folketingsvalg, fremgår det af rapporten, som netop er afleveret til Folketingets retsudvalg.
Rapporten peger også¨på en tendens til flere racistisk og religiøst motiverede forhold, og også trusler mod seksuelle mindretal er i stigning.
Hvis man tager tallene for pålydende, er den politisk og religiøst betingede vold i kraftig stigning. Men PET skriver selv, at stigningen formentlig skyldes det øgede fokus på hadforbrydelser og en øget tilbøjelighed til at melde det til politiet.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.