Anbragte børn og unge fra fattige kommuner tilbydes dårligere opholdssteder end unge fra velhavende kommuner
Omkring en fjerdedel af anbringelser af unge uden for hjemmet bryder sammen kort tid efter, at de er etableret. Enten fordi den unge forlader anbringelsesstedet eller fordi anbringelsesstedet må give op. Derudover oplever 15 pct. andre former for ustabilitet som for eksempel planlagte skift i anbringelsen.
41 pct. af de unge, der anbringes hos plejefamilier, i døgnpleje eller på socialpædagogiske opholdssteder får ikke den stabilitet i deres omsorgsmiljø, som er hensigten med en anbringelse. Deres anbringelse afbrydes inden for de første 15 måneder.
Det viser den første dataindsamling fra SFI’s forløbsundersøgelse af 227 13-17-årige, der blev anbragt i 2004. Forskerne har undersøgt en lang række faktorer knyttet til den unge, de biologiske forældre, anbringelsesstedet og sagsbehandlingen for at se, hvad der kan betyde, at en anbringelse bryder sammen.
Den eneste faktor i sagsbehandlingen, der klart mindsker risikoen for sammenbrud i anbringelsen, er, at det er den samme sagsbehandler, der har taget sig af hele anbringelsesforløbet. Det er ikke afgørende, om for eksempel den unge selv har taget initiativ til anbringelsen. Når den unge selv er enig i at anbringelse er en løsning, giver det færre skift i anbringelsessted. Tidligere anbringelser og forebyggende tiltag før anbringelsen påvirker ikke sandsynligheden for sammenbrud.
Unge fra kommuner, der har svært ved at finde optimale anbringelsessteder på grund af økonomiske begrænsninger, har signifikant højere sandsynlighed for at opleve sammenbrud i anbringelsen. Til gengæld øger vanskeligheder ved at finde optimale anbringelsessteder på grund af ringe udbud ikke risikoen for sammenbrud.
41 pct. af de unge, der anbringes hos plejefamilier, i døgnpleje eller på socialpædagogiske opholdssteder får ikke den stabilitet i deres omsorgsmiljø, som er hensigten med en anbringelse. Deres anbringelse afbrydes inden for de første 15 måneder.
Det viser den første dataindsamling fra SFI’s forløbsundersøgelse af 227 13-17-årige, der blev anbragt i 2004. Forskerne har undersøgt en lang række faktorer knyttet til den unge, de biologiske forældre, anbringelsesstedet og sagsbehandlingen for at se, hvad der kan betyde, at en anbringelse bryder sammen.
Den eneste faktor i sagsbehandlingen, der klart mindsker risikoen for sammenbrud i anbringelsen, er, at det er den samme sagsbehandler, der har taget sig af hele anbringelsesforløbet. Det er ikke afgørende, om for eksempel den unge selv har taget initiativ til anbringelsen. Når den unge selv er enig i at anbringelse er en løsning, giver det færre skift i anbringelsessted. Tidligere anbringelser og forebyggende tiltag før anbringelsen påvirker ikke sandsynligheden for sammenbrud.
Unge fra kommuner, der har svært ved at finde optimale anbringelsessteder på grund af økonomiske begrænsninger, har signifikant højere sandsynlighed for at opleve sammenbrud i anbringelsen. Til gengæld øger vanskeligheder ved at finde optimale anbringelsessteder på grund af ringe udbud ikke risikoen for sammenbrud.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
