
I sagen fra Djursland, hvor plejeforældrene gik under jorden med deres seks-årige plejebarn, havde barnet også været svingdørsbarn i sine første 11 levemåneder, inden plejefamilen trådte til og skabte en tryg base for den lille pige. I sit korte liv var pigen allerede blevet budt syv forskellige steder at bo.
I MagasinSøndag fortæller Berlingske Tidende om et andet eksempel, hvor den fjernede dreng Marc allerede havde haft fem miljøskift, da han var to måneder gammel. Otte måneder gammel havde Marc været placeret i otte forskellige miljøer. Ingen steder fik han ro til at slå rod.
For store voksen-hensyn
- Det sker desværre alt for ofte, at vi ser svingdørsbørn i det danske system. Det vidner om, at det socialt- faglige arbejde stadig halter i flere kommuner. Ingen børn har godt af at blive flyttet så mange gange, og det svækker den tilknytningsevne, der er så vigtig at få etableret, siger lektor Karin Kildedal, Institut for Socialt Arbejde og Organisation ved Aalborg Universitet.
Inge Bryderup, lektor på institut for Pædagogisk sociologi på Danmarks Pædagogiske Universitet har igennem 25 år.
- Jeg har set et stigende antal hjemtagninger de senere år, hvor forældre bliver lokket med at få børnene hjem, hvis man eksempelvis dropper et misbrug. Det er forkert, mener jeg, for man mister fokus på barnet. Der er desværre en tendens, at forældrenes rettigheder kommer før barnets tarv. Når hensynet til de voksne kommer først, mener jeg, at balancen er tippet, siger Inge Bryderup, der maner til en mere samlet indsats fra de aktører, der handler på et barns vegne.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.