KØBENHAVN: Erfaringer fra Københavns Kommune viser, at udenlandske plejefamilier ofte kommer bagerst i køen, fordi sagbehandlerne ikke er indstillede på at anbringe danske børn hos familier med en anden etnisk eller religiøs baggrund, skriver Kristeligt Dagblad.
- Vi må konstatere, at de familier ofte venter længere på at få et barn i pleje end etnisk danske familier, siger antropolog og projektleder i Videnscenter for familiepleje, Mette Larsen, der netop har afsluttet en undersøgelse af etniske plejebørn og familier i Københavns Kommune.
Kommuner landet over har de seneste år manglet plejefamilier til børn med etnisk minoritetsbaggrund. Det har betydet, at flere udenlandske børn end danske er blevet placeret i døgninstitutioner fremfor i familiepleje.
Derfor lancerer Servicestyrelsen nu en landsdækkende kampagne, der skal rekruttere flere plejefamilier - ikke mindst blandt familier med udenlandsk baggrund.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.