dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Politi efterlyser familie i adoptionssag

Politiet i Grenaa var mandag med Århus Kommune i Nimtofte for at hente den seksårige pige, der skal fjernes fra sin plejefamilie i omstridt adoptionssag. Familien var ikke hjemme og efterlyses nu
28. MAJ 2007 22.18
Politiet i Grenaa mødte sammen med repræsentanter for Århus Kommune mandag op på privatadressen hos en plejefamilie i Nimtofte for at få udleveret en seksårig pige, der skal bortadopteres. Familien var ikke hjemme, og ifølge vagthavende ved politiet i Grenaa vil familien nu blive efterlyst, da man formoder, at familien er gået under jorden.

- Der er her tale om et strafbart forhold, da familien unddrager pigens forældremyndighed, oplyser vagthavende, der tilføjer at politiet for nuværende ikke har nogen anelse om, hvor pigen befinder sig.

Dermed tager sagen om plejefamilien i Nimtofte nu en ny og mere dramatisk drejning, skriver Jyllands-Posten.

Både familieminister Carina Christensen (K) og ombudsmanden har været indblandet i adoptionssagen, uden at det ind til videre har betydet, at Adoptionsnævnets afslag på plejefamiliens ansøgning om at adoptere pigen er blevet ændret.

Plejefamiliens advokat Hanne Mogensen Ziebe har ikke selv hørt fra familien om politiets besøg og hvorfor familien ikke var hjemme.

- Det er klart, at det ikke vil gavne familiens situation, hvis det er rigtigt, at de er gået under jorden, men på den anden side, så er det heller ikke en løsning at have en familie på flugt, siger Hanne Mogensen Ziebe, som tilføjer, at dette burde få ombudsmanden til at stoppe sagen, så der kan findes en løsning.

Forskel på 22.000 kr
- Jeg håber, at familien har det rigtigt godt, og at de snart kan komme hjem til sig selv igen. Vi har som nation også en forpligtelse til at efterleve FN?s Børnekonvention og det mener jeg ikke, er tilfældet i denne sag, siger hun.

Pigens biologiske mor tog for halvandet år siden beslutning om at pigen skulle bortadopteres, men først i maj i år, indsendte pigens plejefamilie i Nimtofte en ansøgning om at adoptere pigen. Familien har haft pigen i pleje i fem år. Når der skulle gå så længe inden familien søgte om at adoptere pigen, hænger det også sammen med at familien ved en adoption ville miste de 22.000 kr. om måneden som de får som plejefamilie.

Dette økonomiske tab kunne familien tilsyneladende ikke overskue i begyndelsen af adoptionssagen. En lang række politikere, privatpersoner samt eksperter har efterfølgende kritiseret Adoptionsnævnets afgørelse i sagen.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/politi-efterlyser-familie-i-adoptionssag

GDPR