En beboergruppe, der gennem to år har kæmpet mod at få de hjemløse som naboer, havde parkeret deres privatbiler, så lastbiler ikke køre gennem til byggepladsen ved Dam Enge.
Lokalplanen er vedtaget, og Egedals borgmester, Svend Kjærgaard (Egedal-listen), har ellers slået fast, at byggeriet bliver gennemført uanset naboprotester.
Standsningsforbud
Teknisk Direktør i Egedal Kommune, Jacob Madsen, oplyser til dknyt, at entrepenøren mandag kontaktede kommunen på grund af bilerne, og kommunen kontaktede politiet, der dog ikke kunne stille meget op.
Beboerne holdt nemlig parkeret på en privat fællesvej, og det var de i deres gode ret til. Politiet arbejder nu på at få fastslået et midlertidigt standsningsforbud på vejen, så ordensmagten rent administrativt kan forlange blokerende biler fjernet.
Lastbilerne med hytterne holder nu et sted i Nordsjælland, og tidspunktet for næste forsøg er ukendt. Onsdag er der dialogmøde mellem beboerne med tidligere landsholdsspiller Kim Christofte i spidsen og kommunen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.