Ansatte og politikere i Korsør Kommune er plaget af anonyme trusler. På kun tre måneder har seks ud af 17 medlemmer i byrådet modtaget meget grove anonyme trusler. Tre embedsmænd er også blevet truet, oplyser direktør i Korsør Kommune, Otto Dræbye til dk-nyt.
I aftes blev medlem af byrådet for Dansk Folkeparti, Fritz Neumann, udsat for et brandattentat.
Direktør Otto Dræbye modtog for omkring halv anden måned siden et brev med det, som han selv betegner som ?rimeligt alvorlige trusler?.
- I Brevene fremsættes forskellige trusler som, at de vil dræbe en. Det er rimeligt alvorlige trusler, der er fremsat sprogmæssigt, så børn kunne have skrevet det. Men i og med, at der er kommer så mange trusler, så er det noget, vi ser meget alvorligt på. Det er ikke bare drengestreger. Vi håber, at politiet kan finde nogle sammenhænge. For eksempel fra undersøgelsen af DNA på frimærkerne, siger Otto Dræbye.
Otto Dræbye mener ikke, at der i Korsør har været nogle offentlige sager, der kan føre til truslerne. Hvorfor han hælder til, at det formentligt skyldes en eller flere konkrete afgørelser.
- Jeg kan af hensyn til omgivelserne ikke komme tættere på det. Men de her ting er ikke behagelige, så vi håber på, at politiets efterforskning fører til noget positivt.
Fritz Neumann fra Dansk Folkeparti var rystet over brandattentatet mod hans hus.
- Jeg tror selv, at det hænger sammen med en tvangsfjernelsessag, siger Fritz Neumann.
Mistanken skyldes, at flere af de politikere, der har modtaget trusler, sidder i kommunens Børne- og ungeudvalg. Det udvalg behandler sager om tvangsfjernelser.
Byrådsmedlem Kurt Rehder støtter vurderingen:
- Mit gæt er også, at det handler om en tvangsfjernelsessag, siger Kurt Rehder. cgt/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.