FOLKETINGET: Politikerne på Christiansborg blev i maj enige om at hæve deres egen pensionsalder, og nu har de sat dato på, hvornår deres pension skal stige fra efterlønsalder til folkepensionsalder
Ændringen skulle først træde i kraft efter næste folketingsvalg, men nu er der alligevel sat en konkret dato:
Pensionsalderen for borgmestre og regionrådsformænd hæves fra efterlønsalderen til folkepensionsalderen fra den 1. januar 2017, mens ændringerne først træder i kraft for folketingsmedlemmer og ministre den 1. april 2017.
Borgmestre og regionrådsformænd får desuden en lønstigning på 31,4 pct, da de ikke har fået justeret deres løn siden 1994. Stigningen svarer til lønudviklingen på det kommunale og regionale arbejdsmarked.
Der indføres derudover en løbende regulering af vederlag for både borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre, så de fremover følger den faktiske offentlige lønudvikling. Reguleringen træder i kraft 1. april næste år.
Eftervederlag reguleres også
Politikernes pensioner og lønninger (også kaldet vederlag) har længe været til debat. I januar fremlagde Vederlagskommissionen et udspil, der gav folketingspolitikere en lønstigning på 15 pct.
Selv om politikerne på forhånd havde lovet at følge kommissionens anbefalinger, blev anbefalingerne taget af bordet umiddelbart efter præsentationen. I stedet indgik Venstre-regeringen, Socialdemokratiet, Liberal Alliance, De Radikale og De Konservative i maj en aftale om de fremtidige løn- og pensionsforhold.
Mindsteperioden for udbetaling af eftervederlag til folketingsmedlemmer sænkes fra et år til et halvt år. For ministre sænkes det fra 18 måneder til et halvt år.
Borgmestres og regionrådsformænds ret til eftervederlag afskaffes, hvis de samtidig modtager vederlag som folketingsmedlem.
Dobbeltaflønningen var til heftig debat, da tidligere forsvarsminister Carl Holst (V) både modtog ministerløn og eftervederlag fra sin tid som regionsrådsformand i Region Syd. Han frasagde sig en del af eftervederlaget efter heftig kritik.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
