Politikerne giver os målerhjerne

Af redaktør Benny Lihme


Mantraet om produktions- og effektmåling som styring af politiets arbejde og det sociale områdes indsatser er hverken nyt, fornuftigt eller ordentligt gennemtænkt.

Flere politibetjente landet over, også på lederplan, er trådt frem i medierne med en skarp kritik af det, de betegner som måltyranni. Kritikken retter sig mod et centralt krav om, at antallet af sigtelser skal i vejret i landets politikredse. Dette opfattes flere steder på gulvplan som en ordre om, at man skal pynte på tallene, så det ser ud som om, produktionen og effektiviteten går i vejret (i den forstand bliver grisen federe af at blive vejet!).

Selv de mindste forseelser, som borgerne måtte begå, er store nok til at blive skrevet ned, og sagskomplekser som tidligere blev taget under ét, skal nu brydes op i flere sigtelser. Et grelt eksempel på denne målerhjerne-forgiftning vedrører misbrug af dankort. Hvor samfundsnyttigt er det, at en simpel forbryder, som har misbrugt et kort 27 gange, nu bliver mødt med 27 sigtelser i stedet for én, som almindelig praksis ellers har været?

Da denne satsen på produktionsmål medfører øget bureaukrati og tidsforbrug på lette politiopgaver, vil der være andre, vigtigere og mere komplekse opgaver, som politifolkene ikke når. Ifølge nogle af de kritiske røster opstår der på denne måde et paradoks, hvor de isolerede mål godt kan opfyldes, men det sker på bekostning af det formål, som er samfundets og politiets. Når der styres efter løsrevne forenklede produktionsmål, er risikoen, at det overordnede formål, et kvalitativt trygt samfund, fortoner sig. Mål adskilles fra formål i og med at helheden atomiseres i løsrevne produktionsplaner.

Nogle af de kritiske politifolk har betegnet det som noget, der minder om den sovjetiske bureaukratiske planøkonomis tid.

Ændret undervisning
Denne reference til det gamle Østeuropa er ikke helt ved siden af, jf. en kendt faglig vits inden for måle- og evalueringsbranchen. Den polske møbelindustri blev således før jerntæppets fald vurderet på, hvor mange tons møbler den kunne producere per år. Det medførte, at det polske møblement blev verdens tungeste ...

Med et fagudtryk betegnes denne dynamik som konstitutiv, dvs. at målingerne griber ind i de virkeligheder, som der skal måles på. De har en konstituerende indflydelse, ja, målinger skaber eller forandrer virkeligheder, som når lærerne ændrer deres undervisning, så den passer til Pisa-undersøgelsernes parametre. Skal de enkelte skoler klare sig i en konkurrence, der er baseret på centrale målplaner, må de opgive individualitet, helhed, dannelse mm.

En iboende del af målingsparadigmet er at medvirke til standardisering, så der opnås den ensartethed, der gør de konkurrerende parter målbare og sammenlignelige. Pisa-målinger er velegnede til dette, hvorfor skolerne, hvis de vil være med i konkurrencen, skal undervise med henblik på at gøre børnene gode til at gå til eksamen i de fra centralt hold udpegede fag.

Forebyggelse passer ikke ind
Hvad politiarbejdet angår, er det klart, at målerhjernementaliteten negligerer det forebyggende arbejde. Det er en del af politiets formål at forebygge kriminalitet, men da det er svært at lave produktionsplaner og resultatmålinger på, at man har sørget for, at noget ikke sker, passer forebyggelse ikke ind i produktionsparadigmet.

Sigtelser, opklaringer, action, fængslinger osv. kan der måles på, mens det ikke målelige forebyggende arbejde står i skyggen. Og som konsekvens har lav status inden for politiets rækker. En betjent med et stort antal årlige anholdelser og sigtelser står stærkere, når det kommer til resultatløn end kollegaen i SSP-samarbejdet, som ikke kan andet end påstå, at hans arbejde har sparet samfundet for en masse kriminalitet.

Uanset hvor meget SSP-betjenten påberåber sig, at han laver godt politiarbejde, står han dårligt i sammenligning med kollegaen, der kan dokumentere med tal, uanset hvor sminkede de er, at han er effektiv og fortjener sin resultatløn.

Hukommelsestab
Især inden for det sociale område står målingsparadigmet meget stærkt. Overraskende var det derfor, at socialminister Benedikte Kiær for nylig som noget nyt meldte ud, at: 'Nu går vi efter effekten' (Berlingske Tidende den 3. oktober 2010).

'På nuværende tidspunkt ved vi meget lidt om, hvad vi får for pengene på det sociale område,' skrev socialministeren. Så vi skal lære af og efterligne sundhedsområdet, 'hvor det ville være utænkeligt ikke at måle effekten af den behandling, man giver patienten.'

Det må bero på et hukommelsestab, når Kiær står frem med et budskab om, at NU vil hun kaste lys over det uvidenhedens mørke, som hendes sidste godt 15 forgængere i ministerstolen har lavet politik i. Selv blev jeg i 1975 ansat på Socialforskningsinstituttet for at være med til at lave en undersøgelse af 'Effekten af behandling på børne- og ungdomshjem'.

Det var i den socialdemokratiske perspektivplanlægningernes tid', hvor Per Hækkerup (S)stod for statsbudgetterne. Han havde sendt det bud til sin socialminister, Eva Gredal (S), at en mekanisk fremskrivning af de offentlige udgifter var perspektivløs, hvorfor hun havde værsgo at skaffe sig viden om effekt af ophold på det, også i dag, omkostningstunge område, som anbringelse af børn og unge på døgninstitutioner er. Og hvorfra Benedikte Kiær henter de fleste af sine eksempler.

Ideologisk udnyttelse
Da vores 400 sider lange gennemgang af effektundersøgelser udkom i 1978, skrev en coming man i partiet Venstre, Bertel Haarder, en kronik i Berlingske Tidende med udgangspunkt i vores publikation (11. marts 1978). Haarder kunne, i modsætning til Kiær mere end 30 år senere, henholde sig til viden om effekt, da han konkluderede, at der ikke er meget godt at sige om døgninstitutionsanbringelse af børn og unge.

Denne viden udnyttede han ideologisk, da han gik langt ud over undersøgelsens resultater og slog et slag for familieplejen og almindelige menneskers læggen armen om de adfærdsvanskelige børn. Dette slet skjulte opgør med de professionelle socialpædagoger og deres fagforening til fordel for 'Maren i Kæret' og den danske kernefamilie siger noget om, at viden om måling af effekter inden for det sociale område er voldsomt politisk inficeret.

Mod bedre vidende
Aktuelt står eksemplerne på politikeres ignorance over for evalueringer og målinger, der er politisk ubekvemme, nærmest i kø inden for det sociale område.

Socialministerens efterlysning af viden forekommer f.eks. hul, når den sammenholdes med den 765 sider lange betænkning fra regeringens egen kommission vedrørende ungdomskriminalitet. Her er det forbløffende ikke manglen på viden, men at et politisk flertal på trods af viden beslutter sig for det modsatte af denne viden, bl.a. nedsættelsen af den kriminelle lavalder til 14 år.

Benedikte Kiær burde have efterspurgt viden om forholdet mellem viden og politisk magt. For sagen er jo, at der fra 70'erne og frem er kommet en strøm af det, som Kiær hævder ikke eksisterer, nemlig evalueringer og effektmålinger. I 1998 udgav landets førende evalueringsekspert Peter Dahler-Larsen bogen Den Rituelle Refleksion - om evaluering i organisationer, som konkluderede, at selv om vi lever i evalueringens tidsalder, bliver langt de fleste evalueringer ikke brugt til deres egentlige formål. Mere end 10 år senere holder denne konklusion. Selv om der er løbet endnu mere vand ud i målingshavet, kan ledende politikere som socialministeren melde ud, at NU skal der (langt om længe) igangsættes evalueringer og resultatmålinger.

Hvorfor ikke NU starte med at se tilbage og opsummere og evaluere den samlede målingsindustris produkter fra de sidste 25 år? Hvad er egentlig den politiske og økonomiske gavn, som samfundet har haft, af de sidste 25 års tsunami af resultatmålinger? Hvem scanner målerhjernerne, og hvem evaluerer evaluatorerne? Og hvorfor er der så mange evalueringer, som ikke bliver brugt, og hvorfor handles der politisk mod bedre vidende osv.

Benny Lihme er redaktør på det socialvidenskabelige tidsskrift ‘Social Kritik'

Kronikken har tidligere været bragt i dagbladet Information

Foto: http://www.flickr.com/photos/brainblogger/with/3137589159/