Politisk kamp for ytringsfrihed undrer skoler

I oktober 2020 blev den franske geografi- og historielærer Samuel Paty halshugget af en islamist. Årsagen? Han havde i sin undervisning vist to tegninger af Muhammed. Godt nok skete det i Frankrig, men mordet på Paty danner baggrundstæppe for de indledende drøftelser, Folketinget tager hul på fredag.

De handler om selvcensur og ytringsfrihed, og hvordan det kan sikres, at lærere på uddannelser i Danmark trygt kan undervise i ømtålelige emner som Muhammedtegningerne uden frygt for vold og trusler.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) siger i et skriftligt citat, at undervisning i skolerne skal omfatte demokrati og frihedsrettigheder, og at Muhammedkrisen som en væsentlig begivenhed er en naturlig del af det:

- Undervisning i Muhammedkrisen rummer dog nogle vigtige problematikker i forhold til sikkerhed, selvcensur og folkeskolens tradition for, at lærere selv tilrettelægger deres undervisning. Det er problematikker, som den enkelte lærer ikke skal stå alene med – det må vi tage ansvar for fra politisk hold. Derfor har jeg indkaldt Folketingets partier til drøftelser om ytringsfrihed og selvcensur, hedder det i citatet.

SF: Ikke tvang, men læringsforløb

I SF siger formand Pia Olsen Dyhr, at der skal laves en bred aftale, som ud over Muhammedtegningerne også omfatter andre emner. Det kan være Israel-Palæstina-konflikten og LGBT-rettigheder.

- Jeg synes, vi har et ansvar for at sørge for, at der er nogle ting, man skal lære i det her samfund. Lidt ligesom vi mener, at man skal undervise i evolutionsteori. Selv om nogle forældre er religiøse og ikke mener, det er en god idé, skal der undervises i det.

Hun afviser dog at gøre undervisning i bestemte emner til et krav. I stedet forestiller hun sig, at der stilles en række læringsforløb til rådighed fra statens side.

Har forældre eller elever indvendinger mod undervisningen, må de rette deres vrede mod staten i stedet for at kritisere læreren eller skolen.

Skoleledere: Ikke noget problem

På skolerne er det svært at spore begejstring for forhandlingerne.

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, siger, at det egentlig er fint at få drøftet ytringsfriheden, hvis der er udfordringer på nogle skoler. Han oplever det bare ikke som noget stort problem.

- Vi har snakket med både Danmarks Lærerforening og vores medlemmer, og vi siger samstemmigt på folkeskoleområdet, at vi ikke oplever de store problemer med det. Vi oplever problemer, når folketingspolitikerne begynder at råbe om, at nu skal der ske et eller andet bestemt. Så rører man i en gryde, hvor det begynder at blive svært ude i skolerne.

SF's forslag om at udarbejde mere materiale er unødvendigt, siger han:

- Det er ikke, fordi der mangler undervisningsmateriale. Det er, fordi de vil sende et politisk budskab, og det må de såmænd gerne, men den del har vi ikke brug for.

Gymnasielærere frygter detailstyring

Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, tilslutter sig den holdning, hvad angår gymnasierne.

- Min bekymring er, at når man begynder at åbne for det, der egentlig lidt er Pandoras æske - detailstyring af undervisning - følger nye skridt med, der begynder at indskrænke det råderum, den enkelte lærer har. Så bliver det i sidste ende en indskrænkning af lærernes metodefrihed og den danske undervisningstradition. Deri ligger et halvabsurd paradoks.

Han understreger, at det er prisværdigt, at politikerne vil "stå vagt om lærernes metodefrihed". Men Kepler mener, der er risiko for en politisering af undervisningen.

- Vi ser ikke, at standardiserede forløb og detailstyring af undervisningen fra centralt hold giver lærerne bedre muligheder for at levere kvalitetsundervisning. Nærmere tværtimod.

Ritzau