
RANDERS: Randers Kommune forventer at bruge mellem 468,2 og 663,4 millioner kroner på indsatser ved Nordic Waste, siger kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt på et pressemøde onsdag eftermiddag.
Folketinget har afsat 205 millioner kroner til at dække udgifterne, men det er langtfra nok, lyder budskabet fra kommunen på pressemødet.
Oprydningen kan blive så dyr, at kommunens kassebeholdning kan blive tømt totalt. Kommunen kan dermed stå med markant flere udgifter, end der er råd til at betale, siger kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt
19. april sagde miljøminister Magnus Heunicke (S) til DR, at Randers Kommune ikke skal forvente flere penge fra staten ud over de 205 millioner kroner. Han afviser, at det er udtryk for løftebrud.
Randers Kommune har frem til 16. april brugt 254 millioner kroner på oprydning og afværgeindsats efter jordskred ved Nordic Waste.
På pressemødet siger borgmester Torben Hansen (S), at Randers Kommune siden 19. december sidste år har stået i en "ekstrem" situation.
- Vi er i en økonomisk vanskelig situation, og vi har brug for hjælp, siger han.
Jordskreddet ved Nordic Waste i Randers blev offentligt kendt i december 2023. 19. december meddelte Nordic Waste, at virksomheden ville stoppe med at bekæmpe jordskreddet og overlod dermed opgaven til Randers Kommune.
Ikke-finansierede udgifter
En del af Randers Kommunes samlede udgifter er allerede afholdt, men de forskellige scenarier efterlader udgifter, som ikke er finansieret, for mellem 274 og 469 millioner kroner. Det fortæller Jesper Kaas Schmidt på pressemødet.
Et realistisk udfald forventes at ligge i midten af intervallet, lyder det. Det efterlader ikkefinansierede udgifter for cirka 370 millioner kroner for Randers Kommune.
Nordic Waste blev erklæret konkurs 22. januar. Samme dag besøgte statsminister Mette Frederiksen (S) Ølst, hvor virksomheden lå.
Her kaldte statsministeren det "fuldstændig urimeligt", hvis børn og gamle i Randers skal betale for oprydningen.
- Det her er en begivenhed udover det sædvanlige. Det er ikke sket før i Danmark. Randers Kommune står med en kæmpemæssig opgave, og den skal de ikke stå med alene. Derfor betragter vi det også som et nationalt anliggende, sagde Mette Frederiksen dengang.
/ritzau/
OVERBLIK:
* 19. december 2023 smed Nordic Waste håndklædet i ringen og overlod opgaven med at få et omfattende jordskred ved Ølst under kontrol til Randers Kommune.
* 22. januar blev Nordic Waste erklæret konkurs ved skifteretten i Randers.
* Samme dag besøgte statsminister Mette Frederiksen (S) Nordic Waste i Ølst, hvor hun sagde, at Randers Kommune "står med en kæmpemæssig opgave, og den skal de ikke stå med alene. Derfor betragter vi det også som et nationalt anliggende," lød det fra statsministeren.
* 26. januar oplyste miljøminister Magnus Heunicke (S), at regeringen har sat Kammeradvokaten til at undersøge, om ledelsen eller andre bag virksomheden kan drages til ansvar økonomisk eller strafferetsligt.
* 30. januar konkluderede en advokatundersøgelse udført for Randers Kommune, at Nordic Waste ikke overholdt miljøgodkendelsen. Kommunen har på den baggrund politianmeldt virksomheden.
* Efter konkursen i Nordic Waste afsatte Folketinget i februar 205 millioner kroner som garanti for Randers Kommune til at dække afværgeforanstaltninger i forbindelse med jordskreddet.
* 20. marts meddelte Kammeradvokaten, at DSH Recycling, der er søsterselskab til Nordic Waste og ejer grunden ved Ølst, kan drages til ansvar for jordskreddet ved Ølst.
* Randers Kommune har rettet et krav mod både konkursboet efter Nordic Waste og mod DSH Recycling på 120 millioner kroner fra hver af de to virksomheder. Det skal dække kommunens udgifter fra december og frem til konkursen 22. januar.
* 19. april sagde Magnus Heunicke i et interview til DR, at Randers Kommune ikke skal forvente flere penge fra staten ud over de 205 millioner kroner, der allerede er afsat. Han afviser, at det er udtryk for løftebrud.
Kilder: Ritzau, DR, TV2 Østjylland
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.