
RANDERS: Et forslag til ny skolestruktur er netop fremlagt af Børn, Skole og Kulturforvaltningen. Forslaget betyder, at 9 skoler får et særligt udskolingsmiljø, og at 10 skoler får børnemiljøer for 0.-6.klasse. Samtidig nedlægges fem skoler. Det meddeler kommunen.
Forslaget frigiver et årligt provenu på 36 mio. kroner, som bliver på skoleområdet og blandt andet går til moderne it i skolerne og tolærerordninger.
Konkret betyder forslaget, at antallet af skoler reduceres fra de nuværende 24 til 19, idet Gjerlev-Enslev skole, Hadsundvejens skole, Nyvangsskolen, Rytterskolen og Vorup skole forudsættes nedlagt.
26 bag forslaget
Forslaget er udarbejdet af på baggrund af en række tilkendegivelser og politiske drøftelser blandt 26 byrådsmedlemmer. Det bygger på de bærende principper, som blev besluttet af byrådet efter processen om fremtidens folkeskole i 2012, som en bred kreds af forældre, borgere, interesseorganisationer og skolefolk deltog i.
De 26 byrådsmedlemmer er fra partierne Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det konservative folkeparti og SF.
Faldende børnetal og slidte bygninger
Forslaget imødekommer en række udfordringer i form af et faldende børnetal og nedslidte skolebygninger. Forslaget har følgende formål:
At etablere et stærkt og fremtidssikret skolevæsen med robuste folkeskoler.
At sikre høj trivsel, trygge børnemiljøer og fagligt stærke udskolingsmiljøer med mange valgmuligheder, hvor eleverne bliver så dygtige, som de kan.
Samtidig er det et mål, at flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Derfor skal medarbejdernes muligheder for erfaringsudveksling også løftes. Og ikke mindst skal skolerne have gode vilkår til at indfri skolereformens intentioner.
Forslaget til ny skolestruktur skal gennem udvalg og byråd, inden det 2. september kommer i offentlig høring.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.