Juniormesterlære:
Rebild giver eleverne en hjælpende hånd og finder 80 praktikpladser

Rebild Kommune er den kommune, der lige nu har flest elever tilmeldt til den nye juniormesterlæreordning, der træder i kraft efter sommerferien. Det viser en rundspørge foretaget af DK Nyt. 

I alt har 80 elever tilmeldt sig den nye ordning til det kommende skoleår, hvilket svarer til 10 pct. af eleverne i de kommende 8. og 9. klasser i kommunen. 

Børne- og Undervisningsministeriet havde gættet på, at omkring fem pct. af en årgang ville tilmelde sig ordningenen, så 10 pct. er i den høje ende. Men ikke for højt, hvis man spørger Lene Hvilsom Larsen, centerchef for Børn og Unge i Rebild, hvor 30 pct. af eleverne i forvejen søger en erhvervsuddannelse.

- Vi er glade for de mange tilmeldte, fordi der er nogle unge, som vi ikke når med den måde, vi driver folkeskole på lige nu. Juniormesterlære bliver en mulighed for, at de faktisk kan komme til at lykkes med folkeskolen, siger centerchefen.

Det er endnu ikke muligt at lave et stort overblik over, hvor i landet der kommer flest juniormesterlæreelever, da flere kommuner endnu ikke har haft tilmeldingsfrist, og andre kommuner har løbende tilmelding helt frem til skolestart. Derfor er tallene blot et øjebliksbillede.

Kommunerne med næstflest tilmeldte er Holbæk, som lige nu regner med 72 elever, og Thisted, som har 49 tilmeldte. 

Inddrag arbejdsmarkedsområdet

I Rebild har man dog valgt at gribe en del af opgaven anderledes an med en lokal model for juniormesterlære. 

I gruppen havde de en repræsentant fra arbejdsmarkedsområdet, som hurtigt kunne advare mod en faldgruppe: Nemlig at de unge risikerede at overrende virksomhederne og skabe et dårligt samarbejde, fordi børn og forældre selv skal finde praktikpladserne. 

- Vi stillede os selv spørgsmålet, 'vil vi gøre det her, så det bliver nemt for os, eller vil vi gøre det, så det bliver godt for de unge?', fortæller Lene Hvilsom Larsen. 

Derfor valgte man i Rebild at hjælpe alle 80 elever med at finde en praktikplads. Det er ellers forældrenes og elevernes eget ansvar, at skaffe en praktikplads. Hvis det ikke lykkes skal kommunen stå klar med et praktisk undervisningsforløb, så eleven alligevel kan komme i juniormesterlære. 

De fleste kommuner har ifølge rundspørgen valgt, at det som udgangspunkt er forældrenes eget ansvar, og at Ungdommens Uddannelsesvejledning træder til i situationer, hvor der er besvær med at finde en plads.

I Rebild sender eleverne i stedet en praktikansøgning til kommunen, som har ansat en erhvervspraktik- og fritidsjobkonsulent, som skal matche juniormesterlæreelever og virksomheder. På den måde undgår de, at en virksomhed har 10-15 ansøgninger, de skal tage stilling til hvert skoleår. 

Men det er ikke kun for virksomhedernes skyld, at kommunen hjælper med at matche elever og praktiksteder:

- Der er en social slagside i, hvis de selv skal finde praktikkerne. Nogle forældre har et kæmpe netværk, og kan selv gå ud og finde en praktikplads til deres barn. Andre har ikke det netværk. På den her måde hjælper vi dem alle sammen med at få en god praktikplads, forklarer Lene Hvilsom Larsen.

Politikkerne har sat dem fri

Selvom man er langt med planlægningen i Rebild, holder de også fast i muligheden for at lave ændringer undervejs. 

- Vi har fået grønt lys fra det politiske udvalg til at eksperimentere med den her ordning. Når vi så har en god løsning, kan man træffe en organisatorisk, politisk beslutning, forklarer Lene Hvilsom Larsen. 

Hun fortæller også, at man I Rebild øver sig på frisættelse. De har haft tre år til at øve sig, hvor de har været frisat på dagtilbudsområdet. Nu prøver de at bruge nogle af deres erfaringer til deres arbejde med folkeskoleområdet. 

- Vi taler meget om, hvad det er for nogle bånd der binder os på skoleområdet, siger hun.

Hun peger på skoleskemaet som det strammeste bånd, fordi der er en meget traditionel tænkning omkring, hvordan et skoleskema skal se ud, og hvordan timerne skal være fordelt.